Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/09-13   -   Pressemeddelelse

Sæt turbo på din produktivitet og responstid

Tænk hvis du kunne vende tilbage til din kunder fire gange så hurtigt, som du gør i dag, eller øge din produktivitet med op mod 30 %! Det er faktisk ikke umuligt. Nøglen til succes hedder papirfri arbejdsgange, hvilket giver en større effektivitet og gevinster i form af besparelser og øget indtjening. Det viser en ny undersøgelse foretaget af AIIM*. Konica Minolta stiller nu skarpt på at styrke virksomheders effektivitet via digitalisering og automatisering. I værktøjskassen er en ny løsning og til at lede slagets gang Danmarks mest erfarne mand på området, Michael Fray.

Konica Minolta tilbyder at give både private og offentlige virksomheder en vurdering af, hvordan de vinder "papirkrigen." Michael Fray har siden 2001 hjulpet både større og mindre virksomheder med at digitalisere og optimere deres forretninger ved bl.a. at omlægge til digitale, automatiske arbejdsgange. Rådgivningen tager udgangspunkt i Enterprise Content Management (ECM), der netop handler om teknologier, metoder og værktøjer til at opsamle, lagre, håndtere, bevare og distribuere en virksomheds informationer. Konica Minolta har i den forbindelse lanceret en ny ECM-løsning kaldet dokoniSUITE i samarbejde med virksomheden EVER TEAM, der har over tyve års erfaring på området. Suiten giver virksomhederne mulighed for at opbygge, administrere og strukturere deres informationer og dokumenter i SharePoint på en let og brugervenlig måde. Brugerne har herefter adgang og kan bidrage til arkivet og dets dokumenter fra allerede kendte brugergrænseflader, f.eks. Outlook eller stifinderen i Windows.

Få luft til de vigtige arbejdsopgaver
Ved at automatisere arbejdsgangene kan virksomheder høste en stor gevinst i form af øget produktivitet og responstid. I en helt ny undersøgelse foretaget af interesseorganisationen AIIM under titlen "Vind papirkrigen," svarer 74 % af respondenterne, at de for tiden har gang i projekter med effektivisering for øje, men at kun 24 % har en strategi på området. I virksomhederne bruges der generelt lang tid på at gentaste data, søge efter dokumenter og arkivering, noget der nemt kan løses ved hjælp af digitalisering og give luft til langt vigtigere arbejdsopgaver. Respondenterne mener, at papirfri arbejdsgange vil kunne forbedre deres produktivitet med 29,7 %, samt at de ville kunne besvare henvendelser fra kunder, borgere eller medarbejdere fire gange så hurtigt. 50 % af de, der allerede har taget initiativ til papirfri arbejdsgange, har fået en økonomisk gevinst inden for et år og to tredjedel inden for 18 måneder.

Får du nok ud af SharePoint?
"Mange virksomheder har forsøgt at få den daglige overfold af digitale dokumenter og informationer under kontrol med SharePoint fra Microsoft. Dog er det langt fra alle, der har fået det ud af det, de håbede på. Sat på spidsen er SharePoint i sin grundform ikke meget mere end en fin web-grænseflade til de gamle ustrukturerede fællesdrev, som alle kender. Både store og små virksomheder i Danmark snyder sig selv for de fantastiske muligheder, der ligger i at anskue sine informationer som aktiver, have styr på dem og få dem til at indgå i nye og digitale måder at arbejde på - og det skal der laves om på nu!," understreger Michael Fray, Chefkonsulent ITS hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s.
For mere information kontakt venligst Michael Fray, Chefkonsulent ITS hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21 eller e-mail michael.fray@konicaminolta.dk. Se også www.konicaminolta.dk

*AIIM er en interesseorganisation inden for dokumenthåndtering og står for Association for Information and Image Management med ca. 80.000 medlemmer. Undersøgelsen "Winning the Paper Wars" bygger på en tilbagemelding fra 562 respondenter.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en it-servicevirksomhed, der beskæftiger sig med salg, service og support af digitale løsninger inden for scan, print, kopi, dokumenthåndtering (ECM) og software. Vi er markedsleder i Danmark, når det gælder farveprint og -kopi inden for multifunktionsprintere og leverer vores produkter til både det private og det offentlige marked. I Danmark har Konica Minolta 230 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 40.000 medarbejdere. Alle mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.


Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire