Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/05-14   -   Pressemeddelelse

Ny adm. direktør for Konica Minolta Business Solutions Denmark

Lars Wørzner bliver den nye administrerende direktør for Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s

Det bliver en af it-branchens kendte profiler, der til juni overtager posten som administrerende direktør for Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s. Lars Wørzner er 51 år og er oprindeligt uddannet Cand. Merc. fra CBS.

Lars har mere end 20 års erfaring fra it-branchen - bl.a. fra Fujitsu Siemens, HP og IBM. Gennemgående for Lars´ arbejdsliv har været en stor interesse for salg og forretningsudvikling. Lars gjorde sig bl.a. bemærket, da han som administrerende direktør hos Fujitsu Siemens Computer fik vendt et underskud til overskud i løbet af kort tid.

Efter sin tid hos Fujitsu Siemens var Lars CEO hos it-konsulentvirksomheden 7N, hvorefter han i 2012 grundlagde it-konsulenthuset 1C, som han var administrerende direktør for frem til det netop afsluttede salg i 2014.

Konica Minolta har igennem de seneste år flyttet sig fra at være en traditionel hardware leverandør inden for print og kopi, til at være en it-servicevirksomhed med en bred vifte af både hardware- og softwareløsninger til den danske industri. "Det er netop Lars' baggrund fra virksomheder, der har arbejdet med integrerede løsninger, der gør ham specielt kvalificeret til positionen som adm. direktør for Konica Minolta", udtaler HR direktør Mette Cordt.

"Konica Minolta er markedsførende indenfor office- og printområdet, og jeg ser gode vækstmuligheder såvel inden for det eksisterende forretningsområde, som inden for nye beslægtede områder", udtaler den kommende direktør for Konica Minolta. "Opgaven er ikke blot en vedligeholdelsesopgave, men i høj grad at videreudvikle Konica Minolta i Danmark inden for nye forretningsområder. Det er en meget spændende og udfordrende opgave, som jeg glæder mig til at arbejde med sammen med mine nye kollegaer i Konica Minolta", fortsætter Lars Wørzner.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en it-servicevirksomhed, der beskæftiger sig med salg, service og support af digitale løsninger inden for scan, print, kopi og dokumenthåndtering. Konica Minolta er markedsleder i Danmark, når det gælder farveprint og -kopi inden for multifunktionsprintere og leverer produkter til både det private og det offentlige marked. I Danmark har Konica Minolta ca. 230 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 41.000 medarbejdere.

Billeder


Pressekontakt

Mette Cordt
HR direktør
  72 21 21 21
  20 80 39 17
Lars Wørzner
Adm. Direktør
  72 21 21 21
  42 65 65 66

Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire