Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/03-15   -   Pressemeddelelse

Ny salgsdirektør hos Konica Minolta i Danmark

Konica Minolta styrker salgsindsatsen på Sjælland og ansætter Dorthe Rix Nielsson som salgsdirektør for Konica Minoltas største salgsområde i Danmark

Konica Minolta har intensiveret salgsindsatsen i Danmark siden ansættelsen af Lars Wørzner som administrerende direktør i sommeren 2014. For nyligt gav det sig udtryk ved, at Konica Minolta vandt det store SKI-udbud på print og services til kommunerne i Danmark. Der er nu "stand still" periode, men efter 31. marts er aftalen gældende, og der kan udarbejdes kontraktgrundlag, så kommunerne kan begynde at indkøbe printere og services fra 1. maj 2015. Udover denne vigtige aftale har Konica Minolta også aftalen omkring indkøb af samme ydelser til alle regionerne i Danmark. For at udnytte disse vigtige aftaler samt yderligere forstærke salgsindsatsen på det private marked har Konica Minolta ansat Dorthe Rix Nielsson som salgsdirektør.

Dorthe kommer fra en stilling som salgsdirektør hos ATEA og har en bred og lang erfaring fra it-industrien i Danmark. "Dorthe har de helt rigtige kompetencer til at videreføre den rejse, som vi har iværksat for at styrke Konica Minolta i Danmark", udtaler Lars Wørzner. "Vores strategi i Danmark er krystal klar, og vi ønsker at bevare og udbygge vores førende position inden for print, tilhørende services, Content Management samt beslægtede it-områder", fortsætter Lars Wørzner.

"Jeg har altid ønsket at arbejde hos en producent, og jeg glæder mig til at medvirke til at accelerere den udvikling og ekspansion, som Konica Minolta er i gang med i Danmark" udtaler Dorthe Rix Nielsson. Privat er Dorthe gift med Arne Nielsson, som har udmærket sig ved bl.a. at vinde 10 verdensmesterskaber i roning, har to børn og er bosiddende i Holte. Dorthe starter i sit nye job den 1. april 2015.


###

Om Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er et fuldt ejet datterselskab af Konica Minolta Inc., Tokyo, Japan, og udgør en del af deres Business Technologies omraÌŠde. Som en førende global serviceudbyder inden for it- og dokumenthaÌŠndteringsomraÌŠdet samt digitale production printing løsninger, udmærker virksomheden sig i servicebaseret virksomhedsraÌŠdgivning, implementering og drift af print-systemer og løsninger. I denne sammenhæng kombinerer Konica Minoltas Optimized Print Services (OPS) koncept, raÌŠdgivning, hardware/software implementering og drift til effektivisering af virksomhedsprocesser og direkte besparelser. For at kunne tilbyde kunderne de bedst mulige løsninger, investerer Konica Minolta løbende i forskning og udvikling og sætter regelmæssigt nye standarder. Konica Minolta Business Solutions Europe er repræsenteret ved datterselskaber og distributører i mere end 70 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Med mere end 32.000 ansatte paÌŠ verdensplan (per marts 2014), indtjente Konica Minoltas Business Technologies forretningsomraÌŠde over EUR 5.4 milliarder i finansaÌŠret 2013/14.

Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Pressekontakt

Lars Wørzner
Adm. Direktør
  72 21 21 21
  42 65 65 66

Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire