Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Min vej til succes

For første gang nogensinde fortæller golfspilleren Phil Mickelson om sin vej til succes på golfbanen. Det sker i samarbejde med en af hans hovedsponsorer KPMG.

At blive en af verdens allerbedste golfspillere og være en fast bestanddel af verdenseliten gennem en lang årrække kræver noget helt specielt: Blandt andet stenhårdt arbejde, disciplin og ambition om at nå de mål, som man har sat sig. Og de egenskaber besidder verdens for tiden næstbedste golfspiller, amerikanske Phil Mickelson.

Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG, der er en af Phil Mickelsons hovedsponsorer, har netop lanceret en hjemmeside, hvor Mickelson fortæller om flere af de afgørende øjeblikke i hans golfkarriere, og hvordan ovenstående egenskaber har hjulpet ham med at opnå den enorme succes og fastholde hans position som en af spillets mest populære skikkelser.

Det er første gang, han deler ud af sine erfaringer om, hvordan det er at have visioner, passion, tilpasningsevne og vedholdenhed har hjulpet ham på de professionelle golftours rundt om i verden. Og om hvordan disse egenskaber er nødvendige for at være en god leder og opnå succes. Hvad enten det er på golfbanen eller på jobbet.

"Jeg ved i hvert fald en smule om vedholdenhed," som det lyder fra Mickelson i en af videoerne på siden. Her refererer han til de 12 år, han spillede på den amerikanske PGA Tour, før han opnåede at vinde en af golfens fire Majors - 2004 udgaven af US Masters. 12 år hvor han i øvrigt vandt ikke færre end 22 turneringer, men samtidig hele tiden blev mindet om, at han trods alt aldrig havde vundet et af golfsportens vigtigste trofæer.

På hjemmesiden er der seks videoklip, som hver repræsenterer de værdier, som Phil Mickelson mener, er de vigtigste for at opnå succes. Og han kæder hver af værdierne sammen med situationer på golfbanen, hvor et afgørende valg i sidste ende gav ham en stor turneringssejr. En række ledere i KPMG kommer desuden også med deres bud på, hvilken betydning de forskellige værdier kan have for karrieren hos folk, der ikke lige er professionelle golfspillere.

Blandt andet fortæller han om det, han selv kalder sit livs slag på 13. hul af US Masters 2010, som var medvirkende til, at han for tredje gang vandt den prestigefyldte turnering.

"Det var et lidt risikabelt slag, men når du har det rette fokus, så har du også troen på det, du gør," lyder det fra den firdobbelte majorvinder.

Besøg Phil Mickelsons side

Relevant information

http://www.kpmg.dk


Pressekontakt


Firma

KPMG
Borups Allé 177
2000 Frederiksberg, Danmark

  25 29 30 68

http://www.kpmg.dk

Modtag nyheder fra KPMG på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire