Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/09-10   -   Pressemeddelelse

Stor erstatning til gravid efter degradering

Gravide og folk på barsel er i udstrakt grad beskyttet mod fyringer og degraderinger. Det er således altid arbejdsgiver der skal bevise, at en eventuel fyring eller ændring i jobbeskrivelsen bunder i andet end graviditeten. Kan man ikke det, risikerer man at skulle betale store erstatninger.

Ændrer man som arbejdsgiver væsentligt på jobbeskrivelsen hos en medarbejder, der er gravid, i fertilitetsbehandling eller på barsel, kan man komme til at hænge på en ganske betragtelig erstatning til vedkommende. Det måtte en virksomhed sande, da man ændrede en gravid medarbejders stilling fra souschef til ufaglært assistent. Hun lagde sag an, vandt og virksomheden måtte betale en godtgørelse til kvinden på 215.000 kr. for denne degradering.

"Erstatningen for at overtræde ligebehandlingsloven ligger på mellem 6 og 12 måneders løn, og det kan således være meget dyrt for virksomhederne at overtræde denne lov. Derfor gør man klogt i at sætte sig ind i reglerne og overveje konsekvenserne, hvis man gerne vil ændre jobbeskrivelsen hos en gravid eller barslende medarbejder," siger chef for ansættelses- og arbejdsret i KPMG, Julie Gerdes.

Hun peger på, at denne type afgørelser er medvirkende til at gravide kvinder og folk på barsel kan være sikre på, at have den samme type job, når de vender tilbage.

"For mange er det en periode, som kan være præget af usikkerhed. For mens man er væk, skal de opgaver, man har varetaget, jo løses, og når man ikke selv er der, skal ens arbejdsgiver jo finde en anden til det. Så mange frygter måske nok, at der ikke er et job til dem, når de kommer tilbage. Eller i hvert fald et tilsvarende job. Men denne dom understreger, at man ikke sådan lige kan degradere eller ændre folks arbejdsbeskrivelser, mens de er væk," lyder det fra Julie Gerdes.

Gravide nyder i det hele taget ifølge lovgivningen udstrakt beskyttelse i forhold til fyringer, degraderinger og lignende. Arbejdsgiveren bærer således altid bevisbyrden, og skal kunne begrunde at ændringerne bunder i utilfredshed med medarbejderens arbejde og ikke i det faktum, at hun er gravid, og vil være væk i kortere eller længere perioder.

Relevant information

http://www.kpmg.dk


Pressekontakt


Firma

KPMG
Borups Allé 177
2000 Frederiksberg, Danmark

  25 29 30 68

http://www.kpmg.dk

Modtag nyheder fra KPMG på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater