Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-10   -   Pressemeddelelse

KPMG styrker Ejendom & Entreprise

Kenneth Hofman tiltræder den 1. januar 2011 som partner og daglig leder af KPMG's branchegruppe for Ejendom & Entreprise. KPMG satser hermed offensivt på at hente omsætning i et forventet forbedret marked for rådgivningsydelser til ejendomsselskaber, entreprenører, projektudviklere, rådgivende ingeniører og arkitekter.

"Vi styrker nu vores branchegruppe for at servicere branchens stigende og varierende behov for rådgivning. Vi ser muligheder for at bringe vores kompetencer i spil indenfor revision, skat og rådgivning og udvikle nye ydelser og kompetenceområder. Kenneths tiltrædelse vil sætte ekstra fart på denne udvikling," siger Partner Allan Pedersen, som fortsætter i ledelsen af branchegruppen med særligt ansvar for gruppens revisionskunder.

Kenneth Hofman vender efter en række år som direktør i mæglerbranchen tilbage til KPMG, hvor han tidligere har været leder af branchegruppen for Ejendom & Entreprise.

"KPMG er en stærk og moderne revisions- og rådgivningsvirksomhed, og jeg glæder mig at genoptage samarbejdet med mange af de stærkeste eksperter i Danmark. Jeg vil primært have fokus på salg af rådgivningsydelser indenfor ejendomstransaktioner, ledelsesrådgivning og økonomistyring, og ser frem til sammen med Allan og resten af gruppen at udvikle hele branchegruppen på tværs af alle KPMG's forretningsområder," siger Partner Kenneth Hofman.

Branchegruppen udskilles som en selvstændig afdeling, der får ansvar for at sælge samtlige KPMG's ydelser og skal i de kommende år vokse ved tiltrækning af ejendomsspecialister og nye kompetenceprofiler.

"Branchegruppen skal være på forkant med udviklingen i ejendoms- og byggebranchen og afspejler en markedsvendt organisation med fokus på kundernes behov. Ejendoms- og byggebranchen har oplevet en turbulent periode, men vi tror på, at vi med et styrket fokus kan skabe udvikling og vækst," siger Jesper Koefoed, adm. direktør i KPMG.

KPMG's branchegruppe er medlem af KPMG's internationale Building, Real Estate & Construction netværk, som servicerer verdens førende koncerner indenfor branchen.

Relevant information

http://www.kpmg.dk


Pressekontakt


Firma

KPMG
Borups Allé 177
2000 Frederiksberg, Danmark

  25 29 30 68

http://www.kpmg.dk

Modtag nyheder fra KPMG på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater