Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-10   -   Pressemeddelelse

Klimaaftale styrker ambitiøs CO2-satsning

Som det første revisions- og rådgivningsfirma i Danmark indgår KPMG klimapartnerskab med DONG. Aftalen er et vigtigt skridt på vejen mod at realisere firmaets ambitiøse målsætning om at reducere CO2-udledningen med 25 % pr. medarbejder inden 2012.

Med aftalen ønsker KPMG at fremme udbygningen af vedvarende energi og får mulighed for at indkøbe certifikater for ny, vedvarende energi, der modsvarer firmaets totale elforbrug.

"Som revisions- og rådgivningsfirma er vores miljømæssige fodaftryk begrænset, men vi forpligtede os allerede i 2008 til at reducere vores CO2-udledning med 25 % pr. medarbejder i Danmark inden 2012. Det er en ambitiøs målsætning, der understøtter vores mål om at gøre miljøhensyn til en integreret del af forretningen. Aftalen med DONG er et vigtigt skridt på vejen mod at nå målet til tiden," siger Søren Sønderholm, partner i KPMG og medlem af direktionen.

Allerede i 2009 var KPMG's udledning af CO2 pr. medarbejder reduceret med ca. 10 % ved bl.a. at mindske energiforbruget i bygningerne, indføre en transportpolitik og ved at anvende elektroniske medier frem for fysiske møder.

"Vi nærmer os 60 klimapartnere alt i alt, men indtil nu har revisions- og rådgivningsbranchen ikke været repræsenteret. Derfor er jeg glad for at kunne byde KPMG velkommen, og jeg håber, at deres ambitiøse tilgang til klimaudfordringerne vil inspirere andre selskaber i branchen", siger markedsdirektør Allan Schefte, DONG Energy.

KPMG International har gennemført store CO2-reduktioner

På globalt plan har KPMG allerede reduceret CO2-udledningen med 29 % pr. medarbejder i perioden 2007-2010. KPMG i Danmark fulgte initiativet i 2008 og forventer altså at nå målet inden 2012.

"Hidtil er den væsentligste CO2-reduktion både globalt i KPMG og i Danmark kommet fra reduktion af CO2-emissioner fra flytransport men også ændret adfærd ved anvendelse af video- og telefonkonferencer har haft stor betydning. Fremover forventer vi, at indkøbet af grøn strøm fra DONG vil spille en afgørende rolle," siger Charlotte Enkebølle Nielsen, partner i KPMG og ansvarlig for KPMG's CSR-indsats.

Bæredygtigt domicil bidrager til CO2-reduktion

"Vi tager endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at reducere vores CO2-udledning, når vi til efteråret 2011 indvier vores nye domicil på Frederiksberg. Domicilet afspejler vores miljømæssige ambitioner i alt fra design, konstruktion,
materialevalg og levetid. Energiforbruget vil være på blot 70 kWh pr. m2 årligt, hvilket er meget lavt, og som sammen med indkøbet af grøn strøm via aftalen med DONG vil bidrage betydeligt til at nedbringe vores CO2-udledning", siger Charlotte Enkebølle Nielsen.

Bygningen, der får plads til ca. 1.700 medarbejdere, er gået videre end lovgivningens krav og lever op til meget høje miljøstandarder og er tilmeldt European Green Building Programme, hvis mål det er at fremme erhvervsbygningers energieffektivitet.

Yderligere information :
Søren Sønderholm, Partner og medlem af direktionen, 38 18 33 18
Charlotte Enkebølle Nielsen, Partner og CSR-ansvarlig, 38 18 34 01

Relevant information

http://www.kpmg.dk


Pressekontakt


Firma

KPMG
Borups Allé 177
2000 Frederiksberg, Danmark

  25 29 30 68

http://www.kpmg.dk

Modtag nyheder fra KPMG på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire