Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/11-11   -   Pressemeddelelse

Kreativiteten skal bruges i udviklingen af den selvstændige forretning

Mange selvstændige, starter deres virksomhed op, med en passion for deres fag. Måske er de uddannet indenfor en eller anden behandlingsform, et kreativt felt, eller også synes de en bestemt type produkter er rigtigt fede, eller de er helt tændte på en fantastisk idé, de har fået.

Andre starter op med det ene formål, at ville tjene penge, og så er det næsten lige meget på hvad, bare det går hurtigt?

Kan man leve af sin passion alene, eller kan man blive dybt tilfreds, ved at lave forretning, men ikke være det mindste passioneret omkring indholdet i det man laver?
"Nogen kan måske, men jeg tror ikke på det i det lange løb. Jeg tror derimod på, at det er i kombinationen af de to ting, passion og fokus på din forretning, at det virkelig rykker," siger Eva Gøttrup, der er kreativ coach med konsultation i Hellerup.

De fleste af os, hælder mest til den ene side. For nogen mennesker er succes lig med at tjene rigtig mange penge. For andre er succes lig med at bidrage med noget, de elsker at lave, og at der er mange nok, der vil tage imod det, de har at bidrage med. Altså stort fokus på faglighed og passion.

"Ligesom de to hjertekamre er de to ting afhængige af hinanden. Indånding og udånding. Rødt og blåt. Uden passionen ville jeg kede mig, ved tanken om forretning, efter en uge. Men uden fokus på forretning, er der for det første ingen grobund for at udfolde sin passion. Penge er jo uanset, hvordan man vender og drejer dem, en nødvendighed for overlevelse. For det andet er kunder i butikken en nødvendighed, for at kunne udføre, det man nu engang brænder for.

Den energi, passion og kreativitet, som man kan have i sin faglighed, med fordel kanaliseres hen på forretningsdelen, og dermed få tingene til virkelig at rykke," forklarer Eva Gøttrup, der oplever, at selvstændige er nogen af de mest kreative mennesker.

"Men mange af de selvstændige jeg møder, der er fagligt orienterede, er meget kreative, og passionerede omkring deres virke, men de er overhovedet ikke fokuserede på at lave forretning. Nogen hader decideret tanken om at sælge. Andre ved ikke præcis, hvem de skal sælge til, eller hvad de præcis skal sælge. Det med at tænke i forretning er med andre ord, noget, de helst ville undgå. De har på en eller anden måde et negativt tankesæt bundet op på det, at tænke forretning." Der er derfor heller ikke noget at sige til, at mange selvstændige har svært ved at få det til at løbe rundt, og at mange desværre må indse, at det ikke lykkes for dem, at få drømmen som selvstændig til at fungere.

Det er rigtig synd, både for de selvstændige selv. Men også for vores samfund. Danmark skal leve af de kreative og innovative evner, som mange af os har. Det er her vi kan gøre en forskel som land, i forhold til mange af de lande, som står og puster os i nakken.

Eva Gøttrup hjælper kreative og innovative mennesker med at finde deres fokus. Det gør hun som coach og mentor i sin forretning. Eva Gøttrup har en baggrund som kreativ fra reklamebranchen, og har siden taget en uddannelse som coach hos Sofia Manning. Nu bruger hun sin kombination af viden om kreativitet, personlig udvikling og erfaring fra det at skabe sig en velfungerende forretning, til at hjælpe andre med at kombinere disse aspekter, for at nå deres karrieremæssige mål. Mange selvstændige kender hende allerede godt, da hun er aktiv ekspertblogger om kreativitet og passion på amino.dk.

Kreativiteten kobles på forretningsudviklingen
Eva Gøttrup har en fortid fra reklamebranchen, hvor hun har arbejdet som grafisk designer, senest på et af de større bureauer i København. Men hun følte sig altid usikker på, om hun nu også gjorde det godt nok. Måske fordi, hun ikke havde fundet sin rette plads.

Hun vidste også, at med sine kreative evner, kunne hun gøre forretningsudviklingen meget sjovere. Så hun begyndte at bruge de kreative værktøjer, hun kendte fra sin tid i reklamebranchen, til at udvikle på sin forretning. Hun kombinerede dem med de værktøjer, hun havde fra sin coachinguddannelse, og fandt ud af, at de sammen gjorde det både sjovere, og fik hende dybere ned i udviklingen af sin forretning.
Så begyndte hun, at prøve værktøjerne af på sine kunder, og fandt ud af, at det også rykkede for dem, at bruge deres kreativitet til at få succes med deres forretning.

Arbejdet med hendes egen forretning, og med hendes kunders forretningsudvikling førte til at hun udviklede et produkt, så også andre vil kunne få glæde af at bruge deres kreativitet til at få styr på fundamentet i deres forretning. Derfor har hun udgivet en online workshop, der består af en workbook og en video, som gennem 8 trin og 7 kreative værktøjer til at booste din forretning, hjælper selvstændige med at få styr på deres forretningsfundament, på en både sjovere og dybere måde.

Relevant information

http://kreativcoaching.dk


Pressekontakt


Firma

Kreativ Coaching
Viadukt Allé 3
2900 Hellerup, Danmark

  21751796

http://kreativcoaching.dk

Modtag nyheder fra Kreativ Coaching på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire