Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Kunst med indbygget varme

En radiator behøver hverken se kedelig eller gammeldags ud. Og vælger du radiatoren 'Blow', kan du samtidig slå to fluer med ét smæk: Du får både varme og et kunstnerisk element på væggen.

Når man ser på radiatoren ved navn 'Blow', ligner den alt andet end en radiator.
- Hvis du ser den hænge i en stue, og værtinden siger: 'Den er varm'. Så vil du blive overrasket. Det er en udsmykning, der ophæver grænsen mellem form og funktion, siger Morten Hecquet, der er marketingkoordinator hos KRISS A/S.

'Blow' er udført i højglanspoleret rustfrit stål, som skaber en spejleffekt. Desuden reflekterer den lyset flot i enhver entré eller stue. - Den tager sig forskelligt ud morgen og aften alt efter lyset. Det gør produktet levende, siger Morten Hecquet.

Manden bag designet af 'Blow' er den prisvindende franske kunstner og arkitekt, Jean-Marie Massaud, der også har designet badeværelsesudstyr for Hans Grohe.

Massaud har valgt at give 'Blow' en bølget overflade frem for helt glat. Tanken bag er at give et inspirerende udtryk med udgangspunkt i menneskets samspil med naturen. Massauds leg med materialerne opnår nogle interessante, organiske former. Og samtidig er rørføring og installation skjult bagved, så det ikke generer øjet.

- Blow henvender sig til mennesker, der gerne vil af med de grimme radiatorer og sætter pris på godt, gennemtænkt design. Den tilføjer boligen et strejf af eksklusivitet, siger Morten Hecquet.

Fakta om Blow:
Radiatoren kan monteres vandret eller lodret på væggen.
Den måler 170 centimeter gange 50 centimeter.
Prisen er 15.250 kroner inklusiv moms.

Billedtekst:
Radiatorer bliver i dag udformet på mange måder. En af de kunstneriske og elegante modeller på markedet er 'Blow', der ligner et kunstværk i sig selv.

Relevant information

http://www.kriss.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

KRISS A/S
Ambolten 21
6000 Kolding, Danmark

  76 33 39 32
  76 33 39 32

http://www.kriss.dk

Modtag nyheder fra KRISS A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire