Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/12-11   -   Pressemeddelelse

Dansk forsker: mental træning lige så vigtigt som fysisk træning

Ledende neuropsykolog ved Hillerød Hospital, Kasper Jørgensen, udtaler til hjemmesiden Krydsord.dk, at løsning af krydsord fungerer godt som forebyggelse af demens og andre kognitive sygdomme.

"Alzheimers rammer hukommelsen og sproget - når man løser krydsord, bruger man netop hukommelse og sprog til at danne løsningen af den pågældende opgave. Således tør jeg godt spå om, at krydsordsløsning fungerer rigtig godt, hvis man ønsker at forebygge - eller hæmme - blandt andet Alzheimers."

Betragt din hjerne som en muskel
Kasper Jørgensens resultater viser, at den mentale træning, får hjernen til at vokse, som var den en muskel.

"Man kan betragte hjernen som en muskel. De områder i hjernen som man træner, vil vokse rent fysisk. For at give et konkret eksempel, så er der lavet et forsøg med taxachauffører i London. Det center i hjernen vi bruger til at finde vej og navigere, vokser betragteligt hos denne gruppe sammenlignet med de øvrige kontrolgrupper, hvor denne del af hjernen slet ikke udvikler sig. Man kan altså formode - der forskes fortsat en hel masse på området - at man simpelthen, med de rette øvelser kan træne et hvilket som helst center i hjernen."

"Kigger man på sådan noget som krydsordsløsning, så kan vi se, at det har en positiv indvirkning på den mest udbredte demenssygdom i Danmark, Alzheimers."

Neuropsykologen uddyber sin viden om løsningen af krydsord i forhold til netop Alzheimers.

"Alzheimers rammer hukommelsen og sproget - når man løser krydsord, bruger man netop hukommelse og sprog til at danne løsningen af den pågældende opgave. Således tør jeg godt spå om, at krydsordsløsning er rigtig effektivt, hvis man ønsker at forebygge - eller hæmme - blandt andet Alzheimers."

Det er udtalelser som Opgaveredaktør på krydsordshjemmesiden, Krydsord.dk, Gert Reffelt, kan nikke genkendende til.

"På Krydsord.dk oplever vi ofte at blive ringet op af læsere, der er lidt oppe i årene, og mentalt utrolig godt kørende. De tilskriver selv deres fine mentale tilstand, at de bl.a. løser mange krydsord. Mange ringer op for at fortælle, at et bestemt ord i en krydsord har udløst en byge af erindringer. For ikke længe siden blev jeg ringet op af en mand, der var nødt til at fortælle, at ordet "Aberdeen" i en af krydserne på krydsord.dk, have bragt ham direkte tilbage på hans bryllupsrejse for over 50 år siden, en rejse der netop gik til den skotske by, Aberdeen."

Gert Reffelt giver et konkret eksempel på, hvordan mental træning kan sammenlignes med fysisk træning.

"Skal man sammenligne mental træning med fysisk træning, kan løsning af krydsord bedst sammenlignes med fodbold. Fodbold regnes af de fleste eksperter for den bedste fysiske motionsform, fordi man får rørt flest forskellige muskelgrupper. På samme måde får man ved krydsordsløsning fat i mange forskellige segmenter i hjernen, idet man både får trænet hukommelse, kombinationsevne og sprog. Altså hele tre ting."


Manglende fokus fra myndighederne
Ledende neurolog Kasper Jørgensen udtaler til Krydsord.dk, at der efter hans mening burde være større opmærksomhed på mental træning fra de danske sundhedsmyndigheders side.

"Var der større opmærksomhed på det her, ville man efter min overbevisning, helt afgjort kunne udsætte og begrænse mange af de tilfælde af demens og andre kognitive sygdomme der opstår i Danmark. Anbefalede man eksempelvis mindst 30 minutters mental træning - eller hjernegymnastik - om dagen på samme måde, som man gør det med fysisk træning, ville man ganske givet opnå positive resultater. Indtil videre kan vi kun konkludere, at mental træning generelt giver positive resultater. Selv er jeg overbevist om, at man med forskellige øvelser, kan træne forskellige områder af hjernen. Forskningen fortsætter naturligvis, så vi kan komme med endnu flere konklusioner" siger Kasper Jørgensen.

Relevant information

http://www.krydsord.dk


Pressekontakt


Firma

Krydsord.dk
Nørre Alle 22, 1. sal
8000 Aarhus C, Danmark

  28408470
  28408470

http://www.krydsord.dk

Modtag nyheder fra Krydsord.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire