04/06-12
-
Pressemeddelelse
Mød Anita Lerche, Søren Gericke, Rap Feat og Dinches til Kulturbrofestival i Ishøj
Kom til Kulturbrofestival i Vejleåparken den 9. juni
"Med Kulturbrofestivalen ønsker vi endnu en gang at byde folk fra nær og fjern ind i vores dejlige boligområde Vejleåparken til en ordentlig fest" siger formand for AAB afd.55 i Vejleåparken Helle J. Jønsson.
Helle er én blandt de omkring 50 frivillige medarrangører i Kulturbrofestivalen, som lørdag den 9. juni for fjerde gang afholdes i boligområdet Vejleåparken i Ishøj. Ligesom de tidligere tre af festival er denne også arrangeret af beboerne i området.
Programmet er en bred blanding af musik, dans, aktiviteter for børn og unge. Formand for Stenbjerggård Boligselskab Lena Lumby siger, "Vi har fået sat et rigtig godt program sammen i år med meget forskelligt musik - tyrkisk saz-musik, indisk musik ved Anita Lerche, rap og hiphop for ikke at tale om lidt beatles-musik for de lidt ældre. Og så har vi jo en bunke aktiviteter for både små og store børn". Udover musik kan man opleve kokken Søren Gerickes gadekøkken, trylleshow med Robert Mark, etnisk modeshow og FIFA-truck.
Kulturbrofestival åbnes kl.12.00 den 9. juni, når Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, byder velkommen. Festivalen slutter kl. 18.00.
Kulturbrofestivalen er i 2012 også en del af samarbejdet omkring Køge Bugt Banens 50 års jubilæum, hvor bl.a. "Michael Learns to Rock" spiller i "Byhaven".
Programmet med tider kan ses på www.glashuset.net / aab55.dk
Arrangør: AAB afd.55 og Stenbjerggård Boligselskab
PROGRAM på scenen:
Kl. 12.00-12.15 Velkomst v. Borgmester, Ole Bjørstorp
Kl. 12.15 -12.30 Zumba opvisning
Kl. 12.35-12.50 Modeshow, I Tråd M. Verden og Sala Moda
Kl. 13.00 - 13.20 Ishøj Gadeteater feat. Sercan Demir
Kl. 13.30 - 13.50 Dinches
Kl. 13.55 - 14.25 Rap feat. Bluewolf, Youssef, Fahad, Lil T & Mucco
Kl. 14.30 - 15.00 Jamilian
Kl. 15.10 - 16.00 Anita Lerche
KL. 16.00 - 16.30 Saz
Kl. 16.45 - 17.45 The Worthy Beats
Kl. 17.45 - 18.00 Farvel og tak for i år v/afd. Formænd
Sted: Vejleåparken, Østergården 31(Ishøj)
Dato: lørdag den 9. juni 2012
Tid: 12.00-18.00
Gratis entré / musik, dans og underholdning for alle aldre
PROGRAM uden for scenen
Søren Gerickes gadekøkken, trylleshow, hoppeborg, cykeltaxi, loppemarked*), modeshow og FIFA-truck.
Der er stadig ledige pladser til loppemarked - pris kr. 50,00 - kontakt Ernst: 4126 1260
OBS! Kontakt Ernst hvis du ønsker fotomateriale til din artikel!!!
Relevant information
http://aab55.dk
Firma
Kulturbrofestival
Strandgården 21
2635 Ishøj,
Danmark
41261260
http://aab55.dk