Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/09-10   -   Pressemeddelelse

Svend Åge Madsen og Carsten René Nielsen sætter fokus på byen i sproget

Morsomme og tankevækkende historier om Randers og Århus er på programmet, når vi lukker dørene op for et litterært møde mellem forfatteren Svend Åge Madsen og digteren Carsten René Nielsen til foredraget:

To byer - to forfattere
- et litterært møde mellem Svend Aage Madsen og Carsten René Nielsen
Torsdag 9. september kl. 19 - 21 i Kulturhuset Store sal, entré 60 kr.

Forfatter Svend Åge Madsen har, som sikkert mange læsere allerede er bekendt med, brugt Århus, som inspirationskilde og kulisse for sine bøger og til sit skønlitterære arbejde med tid og rum. Digteren Carsten René Nielsen har senest produceret poetiske, tankevækkende og morsomme historier om Randers til særudstillingen "Byens Puls" på Kulturhistorisk Museum Randers. Carsten Réne Nielsen skal endda læse et par af sine nye Randers-historier op for regentparret, når de den 14. september gæster Randers og Kulturhistorisk Museum Randers. Museumsinspektør Helle Lebahn Bentzen fortæller da også med et smil, at det er nogle helt specielle tekster at have i en udstilling:

"Vi har oplevet ældre som unge museumsgæster gå rundt og klukle i særudstillingen "Byens Puls", hvilket ikke er almindeligt på et kulturhistorisk museum!". Så der bliver også lejlighed til at trække på smilebåndet til foredraget med de to forfattere.

Foredraget er arrangeret af Kulturhistorisk Museum Randers og Randers Bibliotek og støttet af Forfattercentrum.
Tilmelding er nødvendig til Kulturhistorisk Museum Randers på telefon 86 42 86 55.

Fakta:
To byer - to forfattere
- et litterært møde mellem Svend Aage Madsen og Carsten René Nielsen
Torsdag 9. september kl. 19 - 21 i Kulturhuset Store sal, entré 60 kr.
Entré: 60,- kr.
Tilmelding nødvendig til Kulturhistorisk Museum Randers på telefon 86 42 86 55.

Relevant information

http://www.khm.randers.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturhistorisk Museum Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers C, Danmark

  86 42 86 55

http://www.khm.randers.dk

Modtag nyheder fra Kulturhistorisk Museum Randers på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire