Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-10   -   Pressemeddelelse

Brænder du for husflid, håndværk og håndarbejdstraditioner?

Brænder du for gamle håndværk og håndarbejdstraditioner? Byens hyggeligste museum, Håndværksmuseet Kejsergaarden, inviterer alle til Husflidsdag.

Håndværkere og husflidsfolk mødes i starten af efteråret på Håndværksmuseet Kejsergaarden. Det sker lørdag den 18. september kl. 12 - 16, hvor Randers og Omegns Husflidsforening både har udstilling og arbejdende værksteder. Godt håndværk på gammeldags manér er forbillede for meget husflidsarbejde og samtidig laver mange håndværkere husflidsarbejde i deres fritid. Fælles er glæden ved kreativiteten og den fine kvalitet i arbejdet.

Der vil i år være 10 - 12 udstillere og emnerne spænder vidt fra metal og træ til tekstil, siv og papir, læder, ben, ler og sten. Der er smykker, kunsthåndværk og håndarbejde. Utraditionelle ting såvel som klassiske husflidsarbejder. Tingene er lavet med hjertet af folk fra Randers og Omegns Husflidsforening, der brænder for gamle håndværk og håndarbejdsstraditioner. En del af de udstillede ting vil være til salg. Så kom og gør et godt fund!

Har du børnene med på museet, kan de gå på en lille skattejagt og få en lille belønning, når opgaverne er løst.

Foruden husflidsudstillingen vil en række af museets egne værksteder være bemandede, så der er lagt op til en hyggelig eftermiddag med noget at se på for både kvinder og mænd.

Det er gratis at besøge Husflidsdagen på Håndværksmuseet Kejsergaarden, lørdag den 18. september kl. 12 - 16, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C

Relevant information

http://www.khm.randers.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturhistorisk Museum Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers C, Danmark

  86 42 86 55

http://www.khm.randers.dk

Modtag nyheder fra Kulturhistorisk Museum Randers på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire