Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-12   -   Pressemeddelelse

Radio- og tv-nævnet fik fuldt medhold i Østre Landsret i ankesagen mod Sky Radio A/S om den femte FM-radiokanal

Østre Landsret har d.d. stadfæstet byrettens dom i ankesagen mellem Sky Radio A/S og Radio- og tv-nævnet om den femte FM-radiokanal.

I Københavns Byret blev Sky Radio A/S den 8. maj 2008 dømt til at betale ca. 210 mio. kr. med tillæg af renter til Radio- og tv-nævnet, der blev frifundet for et krav fra Sky Radio A/S om betaling af ca. 247 mio. kr. Sky Radio A/S valgte at anke byrettens afgørelse til Østre Landsret.

Østre Landsret fastslog ligesom byretten, at grundlaget for auktionen over den femte FM-radiokanal ikke var mangelfuldt, og at beregningen af den teoretiske befolkningsmæssige dækning på 78 % var lovlig og fagligt forsvarlig.

Radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig, udtaler i den anledning:
"Jeg konstaterer med glæde, at Østre Landsret ikke har fundet, at den i 2003 gennemførte auktion vedrørende den femte FM-radiokanal har været behæftet med mangler. Det har hele tiden været Radio- og tv-nævnets opfattelse, at Sky Radio A/S har fået den vare, der skulle betales for."

Yderligere oplysninger:
Christian Scherfig, Formand for Radio- og tv-nævnet, tlf.: 20 25 68 55
Kaspar D. Lindhardt, Kulturstyrelsen, tlf.: 33 73 33 16

Relevant information

http://www.kulturstyrelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  +45 33 73 33 73
  +45 33 73 33 46

http://www.kulturstyrelsen.dk

Modtag nyheder fra Kulturstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater