31/05-13
-
Pressemeddelelse
Dampende el-cigaret gik op i røg
Forhandler af el-cigaretter trækker nu et af produkterne ned fra hylderne. Det er et batteri, som i bedste fald bare kollapser, men som i værste fald er brandfarlig og udvikler giftige dampe
150.000 danskere ryger på den hver dag, viser en undersøgelse fra Epinion.
El-smøger er populære. Flere fremstående læger foretrækker el-smøger frem for de almindelige, fordi de kun indeholder nikotin og smagsstoffer. Dermed undgår rygere tjære, kulilte og et hav af tilsætningsstoffer.
For importører og forhandlere er det en dans om guldkalven, fordi de tidligere rygere hellere end gerne investerer i el-smøger og tilbehør.
Nu træder en af de toneangivende forhandlere frem og advarer mod et batteri, som er fyldt med fejl:
- Vi har oplevet, at der er problemer med et af de populære batterier, siger direktør, Morten H. Larsen fra firmaet kundamp.dk. Han har derfor taget produktet ned fra hylderne. Kunder, som oplever fejl på batteriet, får det ombyttet uden beregning.
- Vi opdagede det, da flere kunder meldte om nedsmeltning af batteriet.
- Fejlen opstår på batteriet af typen eGo Twist. Det er et genopladeligt batteri, hvor brugeren kan skrue op eller ned for batteriets spænding.
- En af vore kunder oplevede, at batteriet udsendte giftig, ildelugtende røg. Toppen af batteriet var så varmt, at kan måtte anvende en tang i forsøget på at slukke for batteriet. Trods adskillige forsøg på at slukke batteriet, forblev det tændt.
- Kunden forsøgte også at kortslutte polerne. Da det heller ikke lykkedes, satte han det ned i et glas vand. Efter fire timer var der stadig strøm på det stædige batteri, så kunden splittede det ad og klippede ledningerne over.
- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis det brandvarme havde ligget på nogle aviser, siger direktør, Morten H Larsen.
Det fejlbehæftede eGo Twist batteri er genkendeligt på, at der er riller på yderkanten af den metalliske bund.
Morten Larsen fra kundamp.dk fortæller, at der ikke er fejl på alle batterier fra den berørt e produktion.
I første omgang ventede det fynske firma på, at de kunne levere nye eGo Twist batterier uden fejl.
I stedet har kundamp.dk besluttet kun at forhandle et tilsvarende batteri fra firmaet, Vision.
Fakta om e-cigaretter i Danmark
· E-cigaretter indeholder en batteridrevet glødetråd, der opvarmer en væske med kemiske stoffer
· "Rygeren" ind- og udånder dampe, som ligner røg, og som ikke lugter.
· Der er tilsat forskellige smagsstoffer.
· I Danmark kan kun mod tilladelse sælge nikotinholdige væsker til dampcigaretter, hvis man kan få dem godkendt som et lægemiddel af Lægemiddelstyrelsen, der stiller krav om dokumentation af sikkerhed, virkning og bivirkninger på kort og lang sigt.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Relevant information
http://kundamp.dk
Firma
kundamp.dk
Industrivej 2
5550 Langeskov,
Danmark
+45 60 64 66 78
http://kundamp.dk