Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Hvaltegn & Dyrespor på Kunsten

Vilde dyr som næsehorn, bjørne, elefanter, måger, slanger og skildpadder har sat deres spor på trykplader, som kunstneren Pernille Kløvedal Helweg bruger som afsæt for sine grafiske værker. Denne særlige form for grafiske værk kalder Kløvedal Helweg for feltgrafik, fordi det netop foregår ude i felten.

Udstillingen Hvaltegn & dyrespor, der nu åbner på KUNSTEN, præsenterer store grafiske værker fra Pernille Kløvedal Helwegs arbejde i felten.

Om udstillingen
Pernille Kløvedal Helweg (f. 1946) har gennem det seneste årti interesseret sig for de spor, vi afsætter - med sko, fødder, kløer og poter.

I kobbertryk og litografi viser Pernille Kløvedal Helweg den vilde natur i nye former, som vi genkender, men ikke har set før. I 2011 kastede Kløvedal Helweg sig ud i skabelsen af verdens måske største kobbertryk: et aftryk af en 5 meter lang færøsk grindehval i ét tryk. Kobbertrykpladerne til grindetrykket vises på udstillingen og giver samtidigt et indblik i processen bag, ligesom mødet med dyrene kan følges i en række korte dokumentarfilm.

Udstillingskatalog
I forbindelse med udstillingen udgives et stort gennemillustreret katalog om Pernille Kløvedal Helwegs feltgrafik med bidrag af forfatter Arthur Krasilni-koff, kunstkritiker Mai Misfeldt og professor i zoologi Dorete Bloch.

Mød kunstneren
Publikum kan møde Pernille Kløvedal Helweg tirsdag den 15. november kl. 19. Her vil hun fortælle om udstillingen og processen bag værkerne.

Projektet er støttet af Nordea Fonden og Statens Kunstråd.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Vejle Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, hvor den tidligere har vakt stor publikumsinteresse. Den vises efterfølgende på Stavanger Kunstmuseum, Norge og Nordens Hus i Thorshavn, Færøerne.

HVALTEGN & DYRESPOR
Feltgrafik af Pernille Kløvedal Helweg
15. oktober 2011 - 2. januar 2012

For yderligere oplysninger kontakt venligst
Pernille Kløvedal Helweg tlf. 20 28 61 31
Museumsinspektør Birgit Hessellund tlf. 99 82 41 04

Relevant information

http://www.kunsten.dk


Pressekontakt


Firma

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg, Danmark

  99824105
  31994105

http://www.kunsten.dk

Modtag nyheder fra KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.