16/11-11
-
Pressemeddelelse
Ny bog om Nina Beier og samtaler om poesi ved Dieter Roelstraete og Jason Dodge
Den belgiske kurator, forfatter og redaktør Dieter Roelstraete står bag to litterære arrangementer på Charlottenborg i november.
Onsdag den 16. november kl. 17.00 lanceres Charlottenborgs nye publikation, der ledsager Nina Beiers soloudstilling i Charlottenborgs Nordfløj. Ved dette arrangement taler Dieter Roelstraete med den danske kunstner Nina Beier om publikationen, som ikke blot omhandler, men også udgør et projekt i Beiers aktuelle udstilling på Charlottenborg. Roelstraete selv er forfatter bag et af bogens essays, og samtalen modereres af udstillingens kurator, Rhea Dall.
Bogen udleveres til pressen ved lanceringen, hvor der også bydes på et glas vin. Derudover kan bogen bestilles ved svar til denne mail med angivelse af modtageradresse.
Som efterårets "˜researcher-in-residence' har Roelstraete desuden stået for Researchprogrammet, som præsenteres i Forværelset ved siden af Beiers udstilling.
Dieter Roelstraetes ophold i København i november - hvor han bor i Charlottenborgs lejlighed - og hans udstilling i Forværelset drejer sig om hans passion for digte. Derfor handler hans arrangement onsdag den 23. november også om diverse poetiske inspirationskilder, og han vil i samtale med den amerikanske kunstner Jason Dodge diskutere forskellene mellem døde europæisk poeter og levende amerikanske poeter.
Onsdag 16.11, 17.00
Boglancering: Roelstraete & Beier
Salonen / Gratis adgang
Onsdag 23.11, 17.00
Researchprogram: Talking Poetry
Salonen / Gratis adgang
For yderligere oplysninger kontakt:
Kurator Rhea Dall 33 36 90 43
Eller
Presseansvarlig Helle Bøgelund 33 36 90 42
Relevant information
http://www.kunsthalcharlottenborg.dk