Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/03-12   -   Pressemeddelelse

Sammenlægning af Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiet

Kulturministeriet har i dag udsendt en bekendtgørelse om sammenlægning af Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne. Følgende er en udtalelse fra Mark Sladen, direktøren for Kunsthal Charlottenborg.

"Som direktør for Kunsthal Charlottenborg støtter jeg helt og fuldt sammenlægningen af Charlottenborg og Akademiet. Den aktuelle strukturelle og økonomiske model, der ligger til grund for Charlottenborgs drift, er uholdbar, og ved udgangen af sidste år foreslog jeg ministeren denne sammenlægning som en måde at tackle situationen på. Det er min faste overbevisning, at denne sammenlægning er vores bedste bud på at sikre Charlottenborgs fremtid som en dynamisk og bæredygtig institution.

Charlottenborgs bestyrelse, Mikkel Bogh og jeg har indgående diskuteret sammenlægningsforslaget, og vi er alle enige om, at dette partnerskab vil kunne være til stor gavn for begge organisationer. Det er med glæde, at jeg understreger Charlottenborgs rolle som en ressource for studerende, unge kunstnere og unge generelt, og jeg er overbevist om, at vi er i stand til at gøre dette samtidig med, at vi fastholder vores rolle som brobygger mellem Danmark og den mest kvalificerede kunstpraksis fra hele verden.

Charlottenborg kommer ind under Akademiets vinger, men vi vil bevare vores egen stærke og uafhængige kunstneriske stemme, og vi vil bygge videre på mange af de tiltag, vi har iværksat i det forløbne år. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med Mikkel Bogh, hans stab og de studerende på Akademiet."


For yderligere information kontakt venligst Helle Bøgelund: + 45 33 36 90 42

Relevant information

http://www.kunsthalcharlottenborg.dk


Pressekontakt


Firma

Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2
1051 København K , Danmark

  33 36 90 42

http://www.kunsthalcharlottenborg.dk

Modtag nyheder fra Kunsthal Charlottenborg på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.