Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/03-12   -   Pressemeddelelse

Åbne Døre Kolding - 5 kunstnere byder indenfor i påsken

Det er ikke alle, som møder kunst i dagligdagen. 5 billedkunstnere fra Kolding har derfor besluttet sig for at åbne døren for et besøg i deres atelier, hvor besøgende kan få et kig og en snak iblandt maling og pensler - og opleve kunsten uden at skulle stå med champagneglas på marmorgulv og nikke anerkendende.

Der findes dem, som føler, at kunst er højtravende og til tider uforståeligt - og som derfor er afskrækket for at komme i kontakt med den. Det vil vi gerne ændre. Kunst er for alle! Kunst kan afspejle samfundet på godt og ondt, men kunst kan også slet og ret være en glæde uden provokationer bag.

Dette var baggrunden for, at de to billedkunstnere; Rie Brødsgaard og Charlotte Eland, tog initiativ til at arrangere Åbne Døre i Kolding. Begge har arbejdet med billedkunst igennem mange år og har haft ønsket om at bringe kunsten i øjenhøjde.

"Det er den helt perfekte kombination af vores ønsker; at åbne døren for besøgende og vise kunsten frem i det rum vi arbejder i til daglig. Der er en anden form for sjæl og stemning i atelier'et, som kommer til udtryk gennem flere års spildte malerpletter, pensler på bordet og de mange andre arbejdsredskaber i mere eller mindre finurlig form. Vores projekt skulle rumme flere kunstnere så der var god mulighed for at få sig en spændende besøgstur. Derfor har vi taget kontakt til forskellige kunstnere i Kolding og har samlet 5, som hver har noget spændende at byde på og vi glæder os alle til at få en snak med folk og vise malerierne frem i egne omgivelser".

De 5 forskellige billedkunstnere, er værd at aflægge et besøg. Her kan du opleve kunsten lige der, hvor den bliver til! Oveni får du en unik mulighed for at høre kunstnerne selv fortælle om deres malerier, som bevæger sig i både abstrakte og figurative strøg.

Lørdag d. 7. april og søndag d. 8. april er dørene åbne fra kl. 11:00 - 17:00

De 5 kunstnere er:

Rie Brødsgaard, Lundsmindevej 16, Harte, 6000 Kolding
Charlotte Bruun, Stubdrupvej 28, Harte, 6000 Kolding
Charlotte Eland, Vejlevej 303b, Bramdrupdam, 6000 Kolding
Pia Birgitte Trolle, Skolebakken 9, Strandhuse, 6000 Kolding
Kirsten Ellerkamp, Opalvej 5, Seest, 6000 Kolding

Relevant information

https://www.facebook.com/aabne.doere.kolding


Pressekontakt


Firma

Kunstmaler Charlotte Eland
Vejlevej 303b
6000 Kolding, Danmark

  30270643
  30270643

http://www.charlotte-eland.dk

Modtag nyheder fra Kunstmaler Charlotte Eland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire