Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-22   -   Pressemeddelelse

Akavet kunst i København

Naivisten Knud Larn udstiller for 12. gang sine anderledes malerier i kunstnernes eget galleri i København, Galleri Nybro.

Den 57-årige københavnerkunstner er tilbage med sin årlige solo-udstilling i København. En snes malerier pryder væggene i det kunstnerdrevne galleri, grundlagt helt tilbage i 1989. Det er anderledes malerier end man normalt falder over i samtidskunsten: Det er barnligt, det er farvestrålende og fabulerende – og så er det umiskendeligt religiøst.

Som Knud Larn selv siger: ”De fleste synes jo nok det er lidt specielt med alle de der engle og djævle; med hele verden som en stor teaterscene hvor vi mennesker er tvunget ind i diverse utaknemmelige roller. Trods de klare farver og det bevidste barnlige udseende på malerierne er der nok noget ubekvemt over billederne. På den anden side er det jo sådan rigtig mange mennesker går rundt og føler sig. Ikke helt her, ikke helt i kontrol. Altså bortset fra dét med ham der Gud som vi alle synes at have glemt…”

Knud Larn maler på en måde sin egen barnetro ud, her er ikke kompleks teologi eller spidsfindige hentydninger til intellektuelle debatter i tiden. Det er små - næsten middelalderlige - optrin, naivt malet i glade dybe farver.

Men skindet bedrager nu også lidt, for Knud Larn kan sit håndværk: Disse farvestrålende oliemalerier viser sig at være malet med selvfremstillede akrylfarver i utallige tynde tålmodige lag, og historierne på lærrederne har referencer til kirkens lange historie, bibelens fortællinger og alment menneskelige forestillinger om livet, døden, håbet og troen. Det er nok derfor vi stopper op og kigger, de rører ved noget i os, noget vi normalt ikke tænker så meget over. Det er lidt akavet.

Men gå selv hen og se. Udstillingen i Galleri Nybro. Nybrogade 30, 1203 København løber fra onsdag 11. maj til fredag 20. maj, der er åbent tirsdag til søndag kl. 13-17. Mandag lukket. Naturligvis gratis adgang.


Relevant information

Hjemmeside for Knud Larn
https://www.knudlarn.dk


Billeder


Pressekontakt

Knud Larn
  26272589

Firma

Kunstpressen
Reerslevvej 34
2640 Hedehusene, Danmark

  26272589

http://knudlarn.dk/kunstpressen

Modtag nyheder fra Kunstpressen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire