Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/11-09   -   Pressemeddelelse

Playitas: Første sportsresort i verden med skulpturel udendørsfitnesspark

Apollos nye sports- og familieresort, Playitas, på Fuerteventura er allerede nu - fire måneder efter åbningen - en stor succes. Danskere valfarter dertil, både almindelige ferierende og elitesportsfolk som Team Saxo Bank, Dansk Triatlon Forbund, danske elitesvømmere, etc.. I dag indvies et nyt stort outdoor fitness område med redskaber fra det fynske firma, Norwell, og Playitas bliver dermed det første sportsresort i verden med en udendørsfitnesspark, som oven i købet er skulpturel i sit udtryk, og som ligger i naturskønne omgivelser.

"Vi har sat alle sejl til i skabelsen af et populært og konkurrencedygtigt sports- og familieresort, og i dag åbner vi således vores nye store outdoor fitness område. Playitas bliver dermed det første sportsresort i verden, som kan tilbyde en skulpturel udendørsfitnesspark. Vores gæster kan på 13 forskellige motionsredskaber få trænet hele kroppen igennem med det vilde Atlanterhav og de sorte bjerge som kulisse. Man kan her træne kredsløbstræning, styrketræning, balance og koordination samt fleksibilitet. Det nye outdoor fitness område skal ses som et supplement til det store indendørs fitness-område, Playitas råder over, men det er i særdeleshed vigtigt for os at kunne tilbyde fitness under åben himmel, da klimaet på Fuerteventura lægger op til det", fortæller Jan Lockhart, adm. dir. hos Apollo, som står bag Playitas.

Det fynske firma Norwell har skabt rækken af udendørs fitnessredskaber, som henvender sig til alle generationer. Uanset hvilken fysisk form man er i, kan man få glæde af redskaberne. Træningsredskaberne er konstrueret, så alle kan bruge dem, og de indstilles automatisk til den individuelle bruger, fordi man bruger sin egen kropsvægt på redskaberne.
"Vi har valgt det danske firma, Norwell, som leverandør af vores udendørsfitnesspark, da netop Norwell lægger meget vægt på, at funktionerne er skabt, så de passer til alle, de er udført i et skulpturelt design, så de virker transparente i deres omgivelser, og ikke mindst fordi de er udført i meget høj kvalitet, hvor der virkelig er kræset for detaljerne", konstaterer Jan Lockhart.

"Vi har det fælles mål, at vi gerne vil være med til at gøre en forskel. Vi vil gerne motivere mange flere til en sund, aktiv og sjov livsstil. På Playitas er der masser af fantastiske sportsaktiviteter, og nu er der også kommet et tilbud til alle de gæster, der vil dyrke fitness under åben himmel. Vi fik ideen efter mange rejser til Kina, hvor de har disse folkeparker, som byder på motion hele dagen. De er bare i en for dårlig kvalitet, der er intet design over det, og funktionerne er dårlige. Vi besluttede os derfor for at designe dem helt fra bunden. Udendørsfitnessparken på Playitas er et godt match til Playitas som helhed og de gæster, der er dernede", forklarer ejer og marketingdirektør, Charlotte Hempel Barkholt, fra Norwell.

Norwell har indtil videre solgt outdoor fitness konceptet til kommuner, skoler, gymnasier, hoteller og virksomheder i Danmark. Og således nu også til sports- og familieresortet, Playitas, på Fuerteventura.

Om Playitas

· Playitas er Apollos nye , store sportsresort med beliggenhed på den solbeskinnede ø, Fuerteventura, som åbnede den 1. juli i år.
· Den Kanariske Ø, Fuerteventura, er optimal for professionelle topidrætsfolk med bjerge, hav og store vidder. Men også almindelige ferierende føler sig hjemme her
· Klimaet er behageligt med mere end 3000 solskinstimer om året og temperaturer på 20-28 grader.
Playitas dækker et geografisk område på 1,2 million kvadratmeter og repræsenterer alle sportsfaciliteter som golfbane, olympisk swimmingpool, baner til basketball, beachvolley, tennis, minigolf og meget mere, - og ligger på stranden
· En lang række danske og internationale elitesportsfolk benytter Playitas, eksempelvis Team Saxo Bank, Dansk Triatlon Forbund, svømmeren Lotte Friis, guldfireroeren Eskild Ebbesen, håndboldspillerne Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen, beach volley stjernerne Kaszas-brødrene, etc.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire