Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/03-10   -   Pressemeddelelse

Apollo første rejseselskab i DK med iPhone-applikation på sidsteøjebliksrejser

Nu kan danskere bestille deres Last Minute rejse over iPhonen

"I de kundeundersøgelser vi løbende foretager, fortæller vores kunder os, at det væsentligste udover selve rejseproduktet er, at selve bookingsituationen er nem. Med en ny applikation på iPhone, som iPhone-brugere gratis kan downloade, kan man finde sin næste Last Minute rejse fra Apollo i en fart. Det bliver ikke nemmere og mere fleksibelt. iPhonen kan vise, hvilke danske lufthavne Apollo har Last Minute rejser fra og på hvilke tidspunkter, der er afrejse. Og i fritekstfeltet kan søges lige netop den rejse, man ønsker. Der kan tillige bookes en rejse direkte via iPhonen, så hvad enten man handler ind til aftensmaden, er på vej hjem fra universitetet eller er med børnene til fodboldkamp søndag eftermiddag, kan rejsen bookes, før der er udsolgt. Det er ikke alle danskere, der har en iPhone endnu, men den er i eksplosiv vækst herhjemme og har en enorm cool-faktor. Apollo er det første rejseselskab i Danmark, der tilbyder dette", konstaterer PR-chef hos Apollo, Rikke Koks Andreassen.

Rejseselskabet Apollo har i en længere årrække været pionerer, hvad gælder interaktiv og moderne kommunikation med forbrugerne. Rejseportalen apollorejser.dk har fx vundet en række priser for brugervenlighed, ligesom internetandelen af al handel hos Apollo ligger på 60 - 70 % afhængigt af periode. Herudover udgives samtlige af Apollos kataloger som E-magasiner.

"Den moderne tilgang, vi i forvejen har til vores kunder, er afgørende. Med iPhone applikationen vil vi tilføje endnu en moderne kommunikationskanal til paletten, og det er vi stolte af. Ikke alene kan rejsen bookes via iPhone, man kan også på sit rejsemål benytte gps'en, der er installeret, og på den måde hurtigt og nemt finde det, man søger i by eller på land. iPhonen er en god rejsefælle", slutter Rikke Koks Andreassen.

Fakta om iPhone:
· En iPhone er en telefon, en iPod og en Internetenhed samlet i en enhed
· Den giver brugerne adgang til tusindvis af programmer
· Den er baseret på teknologi, som mange betegner som flere år forud for sin tid
· iPhone er i særdeleshed det sidste års tid i Danmark blevet en enorm succes

Et eksempel fra itunes, hvorfra applikationen kan downloades:
http://itunes.apple.com/dk/app/apollo-last-minute/id359505519?mt=8

For mere information :
Adm. dir. Jan Lockhart, Apollo: 35201006 / 22201320
PR-chef, Rikke Koks Andreassen, Apollo: 35201005 / 22201340

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire