Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/04-10   -   Pressemeddelelse

Royale rejsemål rangordnet

I anledning af Dronning Margrethes 70-års fødselsdag på fredag har Apollo rangordnet de fem mest royale rejsemål. Samtidig markeres dagen med tilbud på nogle af de længerevarende rundrejser, som indholdsmæssigt har tilknytning til regentparret.

"I anledning af Dronning Margrethes 70-års fødselsdag på fredag har vi rangordnet de fem mest royale rejsemål. Internt i organisationen har vi haft rådslagning og sammen fundet de rejsemål, som måske allermest appellerer til de kongelige. En rundrejse i Vietnam er oplagt, ligesom tre uger i Australien smager lidt af Kronprinsesse. Men også en række af vores luksushoteller i underskønne omgivelser er der naturligt nok blevet peget på. Vi markerer tillige majestætens runde fødselsdag med tilbud på nogle af de rundrejser, som indholdsmæssigt har tilknytning til regentparret", konstaterer PR-chef hos Apollo, Rikke Koks Andreassen.

Det gælder rundrejser til Australien og Vietnam, som danskerne kan få rabat på, hvis købet foretages den 16. april 2010. Australiens-rundrejsen er på tre uger og præsenterer bl.a. Sydney, Melbourne, Fraser Island og Barrier Reef. Den ene af de to udvalgte Vietnam-rundrejser viser naturmæssige højdepunkter, mens den anden af de to fokuserer på Vietnams enestående historie.

Herudover vælger Apollo den 16. april 2010 at have såkaldte timetilbud med favorable priser på en lang række rejsemål. Der rejses fra Kastrup, Billund, Aalborg og Odense og til en lang række rejsemål som Tyrkiet, de græske øer, de kanariske øer og Bulgarien.

"Udover rabat på udvalgte rundrejser i forbindelse med Dronningens fødselsdag har vi den 16. april såkaldte timetilbud på vores website med store rabatter. For kun 300,- kr. mere pr. person kan man eksempelvis få et firestjernet hotel frem for et trestjernet hotel, og det er der typisk rigtig mange, der gør. Man benytter sig af det lave prismæssige udgangspunkt og køber op", slutter Rikke Koks Andreassen.

Top-fem over royale rejser:

1. Tre-ugers rundrejse i Australien

"Det Storslående Australien". Afrejse den 8/11 2010. Her besøges bl.a. Sydney, Melbourne, Fraser Island, Barrier Reef, Ayers Rock og den lille bjerglandsby, Kuranda, som ligger i fredet regnskov.

2. Sol- og badeferie på det seksstjernede luksushotel Elounda Beach på Kreta

Et luksushotel i verdensklasse, der har vundet mange priser, bl.a. på "Verdens top 100". Hotellet er beliggende i naturskønne omgivelser med fantastisk udsigt over Mirabello-bugten. Elounda Beach er bygget i middelhavsarkitektur og er meget moderne. Det har naturligvis limousine og helikopterservice samt mulighed for at leje luksusbil og yacht.

3. Storbyferie i The Big Apple, New York

The Pierre er et ikonisk hotelflagskib på Fifth Avenue på Manhatten med udsigt til Central Park. Det er her, den norske kongefamilie ynder at bo, når de er på de kanter.

4. Rundrejse i Vietnam

"Vietnam på Naturlig Vis" med naturmæssige højdepunkter. Afrejse den 25/11 2010. "Vietnams Historiske Højdepunkter" med kultur og historie som omdrejningspunkt, og hvor Vietnam-krigen er det helt centrale. Denne med afrejse den 17/2 2011.

5. Sol- og badeferie på Mauritius

"Først blev Mauritius skabt. Derefter himmeriget som en kopi af Mauritius". Sådan lyder et kendt Mark Twain-citat. Den lille ø midt i Det Indiske Ocean er usandsynlig smuk med den ene kridhvide sandstrand efter den anden og krystalklart vand. Mauritius er omringet af et koralrev, hvor der snorkles og hvor den maritime verden nydes. Der er også gode muligheder for dybhavsfiskeri og golf. Det femstjernede hotel Shandrani er beliggende på sin egen halvø med tre private strande.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire