Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/07-10   -   Pressemeddelelse

Danskerne taler sig i form på ferien, viser ny undersøgelse

Det er på ferien, at danskerne træffer de store beslutninger. Det kan konstateres i en større undersøgelse, som netop er foretaget blandt mere end 1000 charterrejsende.

De tre største samtaleemner, som leder til forandringer, når man kommer hjem fra ferie, er først og fremmest 'at komme i form', herefter følger 'balancen mellem arbejde og fritid' og på en tredjeplads går 'helse og sundhed i generel forstand' ind. Det viser en større undersøgelse, som Apollo netop har foretaget blandt 1000 charterrejsende.

- "En nyligt gennemført undersøgelse viser, at det er på ferien, danskerne træffer de store beslutninger. Og at det er på baggrund af disse beslutninger, at forandringer typisk sker, når rejsen er vel overstået. De tre største samtaleemner går på 'dét at komme i form', 'balancen mellem arbejde og fritid', og 'helse og sundhed i generel forstand'", konstaterer Rikke Koks Andreassen, PR-chef hos Apollo.

Undersøgelsen viser bl.a., at knapt halvdelen mener, at ferien er perfekt, når større emner skal diskuteres. Og 42,1 % mener, at ferien inspirerer til at tage større beslutninger i livet.

- "Undersøgelsen bekræfter, at man på en ferie har overskud og lyst til at tage hul på de større emner i livet, som endvidere kan føre til forandringer. Sol og varme, afslapning og god mad er gode forudsætninger for at sætte det store tankearbejde i gang. Undersøgelsen fortæller også, at de samtaleemner, som man herudover holder mest af på ferien er 'venner', 'tidligere ferier' og 'familiemedlemmer'. På en fjerdeplads kommer ' den følgende ferie'", slutter Rikke Koks Andreassen.

Undersøgelsen viser bl.a. at ferien:
· er perfekt når større emner skal diskuteres (44,2 %)
· inspirerer til at tage større beslutninger i livet (42,1 %)
· er et godt udgangspunkt, når målsætninger og forventninger for fremtiden sættes (35,6 %)
· belyser de dele af tilværelsen, som godt må forandres (33,2 %)

Samtaleemner under ferien, som har størst chance for at lede til forandring:
· Komme i form
· Balancen mellem arbejde og fritid
· Helse og sundhed
· Flytte
· Skifte job

Topliste over største samtaleemner på ferien (som ikke nødvendigvis fører til forandring):

· Venner
· Tidligere ferier
· Familiemedlemmer
· Den følgende ferie
· Fritidsaktiviteter (læsning, træning, musik, etc.)
· Arbejde, jobs
· Børn
· Økonomi
· Relation til partner
· Kærlighedslivet

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Apollo og resultatet baserer sig på 1022 respondenters svartilkendegivelser. Undersøgelsen er netop foretaget.

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire