Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/12-10   -   Pressemeddelelse

Fra Apollo til Brøndby IF

Jan Lockhart, administrerende direktør i Kuoni Danmark, som blandt andet omfatter Apollo, Falk Lauritsen og Playitas, har netop opsagt sin stilling. Næste faglige milepæl bliver som administrerende direktør i Brøndby IF, hvor han tiltræder i løbet af marts måned 2011.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg altid har brændt for fodbold i generel forstand og i særdeleshed for Brøndby IF. Herudover ser jeg et kæmpepotentiale i Brøndby IF, som jeg ønsker at forløse, og disse to faktorer gør, at det var meget svært for mig at takke nej, da jeg fik tilbuddet om at blive ny administrerende direktør. Også selvom det har været en relativt svær beslutning, da jeg siden starten har været meget glad for mit arbejde i rejsebranchen og særligt i Kuoni Danmark", konstaterer Jan Lockhart.

Fra 2002-2010 har Jan Lockhart siddet som administrerende direktør i Kuoni Danmark. I årene før var han salgsdirektør i Apollo/Alletiders, og fra 1997-2001 lød titlen på charterchef i Dansk Folkeferie.

"Med Kuoni Danmark er der tale om en yderst velfungerende organisation med mange dygtige medarbejdere på alle niveauer. Det bliver vemodigt at tage afsked med dem, og det bliver trist at vinke farvel til rejsebranchen i det hele taget, hvor jeg ligeledes har haft en lang række rigtigt gode kolleger og sparringspartnere. Men jeg ser naturligvis meget frem til det fremtidige ansvar og de nye udfordringer i Brøndby IF", slutter Jan Lockhart.

Hvem der fra marts 2011 vil afløse Jan Lockhart i Kuoni Danmark, er endnu ikke afklaret.

Kuoni Danmark afholder en afskedsreception for Jan Lockhart. Yderligere information herom følger.

For mere information :
Adm. dir. Jan Lockhart, Apollo: 35201006 / 22201320
PR-chef, Rikke Koks Andreassen, Apollo: 35201005 / 22201340

Apollo er en af Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har ca. 900 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire