Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-11   -   Pressemeddelelse

Mere end en million danskere har planlagt sommerferien

Mere end en million danskere har allerede planlagt og/eller booket sommerferien, hvilket svarer til 27 %. Det viser en undersøgelse, som Kompas har foretaget for Apollo. Flest vil på sol- og badeferie, mens færrest vil på krydstogt

"Danskerne er tidligt ude i år. Sommerferien skal i hus i god tid. 35 % forklarer det tidlige tidspunkt med, at man gerne vil have en ferie at se frem til. Og næsten samme andel, 34 %, ved allerede, hvor de skal hen, så de kan ligeså godt bestille rejsen. Det faktum, at den danske sommer i fjor kun viste sit varme ansigt før og efter industriferien er medvirkende til, at danskerne vil være godt forberedt i år. Herudover ser vi en tendens til, at de store klassiske sommerferiedestinationer er endnu mere eftertragtet end nogensinde. Det gælder i særdeleshed destinationer som Vestkreta, Mallorca, Rhodos og Alanya", konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo.

Region Midtjylland med 27 % og region Hovedstaden med 23 % er de steder i Danmark, der er tidligst ude for at sikre sig, at ferien er i behold i god tid.

"Finanskrisen, som ikke sådan helt er til at ryste af for det danske samfund, betyder ikke, at danskerne ikke vil ud at rejse til sommer. Det vil de. Men når destination og indkvartering skal vælges, går tendensen i retning af mindre All Inclusive og mere almindeligt hotel og lejlighedshotel. Indkvarteringen betyder mindre for os, mens destinationen er væsentligst. Herudover er det interessant at se, at sol- og badeferier er det, der appellerer til flest, når sommerrejsen skal bookes (35 %), mens 29 % vil på storbyferie. Hele 26 % vil på rundrejse, mens så mange som 23 % har besluttet sig for at opretholde aktivitetsniveauet på ferien og derfor vælger den aktive ferie", slutter Rikke Koks Andreassen.

Luksusferie (7 %) og krydstogt (5 %) er i følge undersøgelsen det, de færreste vil til sommer.

Ser man på det aktuelle sommerferiesalg, ligger salget til Mallorca og Vestkreta 70 % foran sidste års forsommersalg på samme tidspunkt, og godt salg på både Rhodos og Alanya vidner tillige om, at det er de gamle klassikere, som danskerne foretrækker.

Andre trækplastre er Playitas på Den Kanariske Ø, Fuerteventura og Atlantic Holiday Center på Tenerife, hvor Apollo i november i år søsatte et nyt gastronomisk koncept sammen med det for københavnerne så kendte restaurantimperium Cofoco. Og herudover er et nybygget og prisbelønnet hotel på Rhodos, Mythos Beach, det der trækker. Mange vælger også billigere destinationer for næste sommer som Bulgariens små hyggelige badebyer og Egypten og Tunesien.

Kilde: Undersøgelsen er foretaget og gennemført af Kompas Kommunikation blandt 1.061 danskere fra hele landet. Undersøgelsen er repræsentativ, hvad gælder fordelinger på køn, alder og region i Danmark. I følge Danmarks statistik bor der 4.349.596 danskere over 18 år i Danmark. Når 27 pct. har planlagt og/eller booket sommerferien i udlandet, svarer det derfor til 1.174.390 personer over 18 år.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma

Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne
2200 København N. , Danmark

  35 20 10 05
  22 20 13 40

http://www.apollorejser.dk

Modtag nyheder fra Kuoni Scandinavia på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire