Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-09   -   Pressemeddelelse

Acceptabelt resultat hos Q8 på trods af finanskrise og stærkt svingende oliepriser

Q8 Danmarks årsregnskab for 2008/2009 viser en svagt stigende omsætning, der endte på 5,9 mia. kroner efter afgifter og moms. Flot modtagelse af det nye Qvik to Go butikskoncept og stor fremgang i salg af bilvask er med til at skabe optimisme. Årets nettoresultat blev et underskud på 1,2 mio. kroner, der alene skyldes konjunkturtab på lagre af olieprodukter

Olie- og benzinselskabet Q8 (Kuwait Petroleum Danmark) kan mærke op- og nedturene i det danske samfund. Efter et første halvår med pæn fremgang på stort set alle forretningsområder meldte recessionen sig også hos Q8 i form af vigende efterspørgsel i anden halvdel af regnskabsåret, der sluttede den 31. marts. Også de stærkt svingende oliepriser har sat sine spor i Q8s danske regnskaber.

Q8s netop udsendte årsregnskab for 2008/2009 viser en nettoomsætning på 5,941 mia. kr. efter afgifter og moms. Det er en stigning på 5,6 pct. i forhold til året før, hvor Q8 omsatte for 5,626 mia. kroner.

Q8s resultater er stærkt påvirket af konjunkturtab på lagre af olieprodukter som følge af faldende oliepriser i sidste halvdel af året. Driftsresultatet før konjunkturtab endte således på 101,5 mio. kr. mod 26,4 mio. kr. året før. Indregnes konjunkturtabene, blev Q8s driftsresultat 25 mio. kr. i 2008/2009 sammenlignet med 57 mio. kr. året før. Overskuddet (årets resultat) faldt fra 17,9 mio. kr, i 2007/2008 til minus 1,2 mio. kr. i det seneste regnskabsår. Nedgangen skyldes alene konjunkturtab.

"Vi er ikke utilfredse med regnskabet for 2008/2009, selvom vi fik et lille underskud," siger adm. direktør Steffen Pedersen. "Vi kan se positiv udvikling på de fleste forretningsområder. Vi vinder markedsandele, og nye tiltag som Qvik To Go butikskæden er blevet vel modtaget af vores kunder, der i stigende grad lægger deres indkøb hos os."

Forbruget af benzin og diesel i Danmark har været faldende igennem det seneste år "” først forårsaget af meget høje forbrugerpriser og senere som følge af finanskrise og recession.

Det er meget svært at forudse, hvornår recessionen ophører. Men under forudsætning af stabile oliepriser forventer Q8 et forbedret resultat i regnskabsåret 2009/2010.

Ny butikskæde og kundetilfredshed vokser kvikt
Langt størstedelen af Q8s olieprodukter stammer fra Nordsøen, hvor Q8 køber dem på det åbne marked. Olieprodukterne sælger Q8 via sine egne netværk af servicestationer, gennem autobranchen samt via direkte salg af f.eks. fyringsolie til villaejere og andre typer olie til industri, landbrug, flyselskaber og skibsfart, herunder de danske færgerederier.

Totalt set har Q8 omkring 3.000 medarbejdere i Danmark. Koncernen driver 182 Q8 servicestationer, 56 ubemandede F24 automatanlæg og 36 International Diesel Service (IDS) anlæg. Sidstnævnte har haft markant fremgang og sælger udelukkende til vognmænd med lastbiler, busser osv.

I det forløbne år er Q8s kæde af Qvik To Go convenience butikker blevet et kendt logo i gadebilledet. På nuværende tidspunkt findes 53 Qvik To Go butikker, og det tal vokser støt måned for måned. Kunderne har taget godt imod butikskæden, der bl.a. satser på friskbagt brød og fødevarer af høj kvalitet, som er nemme at tage med undervejs.

Q8 kan også mærke den generelle udvikling i detailbranchen, hvor discount-butikker vinder stærkt frem. Således har selskabets ubemandede F24 automatanlæg stor vækst og har i det forløbne år overhalet flere lavpris-konkurrenter i omsætning og markedsandele. Ligeledes kan Q8 notere en flot vækst i markedet for bilvask hos både Q8 og F24.

Endelig har det været et godt år for Q8s Kundeservice, der har en målsætning om at være branchens bedste online-selskab. Kvartalsvise uvildige målinger af brugervenlighed, svartider og kvalitet har for tredje år i træk tildelt Q8 førstepladsen i oliebranchen på dette serviceområde. Det samme gælder positionen som det bedste selskab til at yde telefonisk kundeservice, som har været en ny målsætning i det seneste regnskabsår.

Hele regnskabet kan downloades
Den komplette 2008/2009 årsrapport for Kuwait Petroleum (Danmark) A/S kan fra mandag den 29. juni 2009 hentes som pdf-fil på www.q8.dk

Nærmere oplysninger:
Adm. direktør Steffen Pedersen på telefon 45 99 20 00
Direktør Chrilles-Zibrandt Svendsen på telefon 45 99 27 00 eller
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff på telefon 45 99 21 71

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire