Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-09   -   Pressemeddelelse

Morgenpendlere køber morgenmad hos Q8

Salget af rundstykker, basser og morgenbrød stiger støt på Q8s servicestationer landet over. Med kædens voksende salg af friskbagt brød, er Q8 ved at blive branchens største bager

Danskerne elsker friskbagt morgenbrød. Også når de er på vej til arbejde i bil, på motorcykel, cykel eller til fods. Og favoritterne er fortsat wienerbrød og smurte rundstykker og boller.

Det viser en statistik, som Q8 har foretaget. Med 177 servicestationer landet over og en hurtigt voksende kæde af Qvik To Go convenience butikker er Q8 i kontakt med omkring en million danskere om ugen. En voksende del af dem køber friskbagt morgenbrød hos Q8.

Q8 har stor succes med sin satsning på "bake off," hvor Qvik To Go og mange andre Q8 butikker bager friske brød, boller og wienerbrød hele dagen. Den positive salgsudvikling på friskbagt brød på Q8 stationerne landet over gør Q8 til en af branchens største bagere, og servicestationerne afløser mere og mere gamle dages lille bager og købmand henne om hjørnet.

"Vi følger nøje kundestrømmen i vores butikker og kan derfor se, hvad kunderne køber, hvornår de køber, og hvor de køber. Det giver os et godt lille indblik i danskernes levevis i 2009, " fortæller kategoriansvarlig Nicolai Mortensen fra Q8 ServiceStationer.

Morgenpendlerne "” folk på vej til arbejde "” er en voksende kundegruppe for Q8, og salget af morgenbrød, smurte rundstykker og kaffe stiger støt i Q8s butikker:

· Med 33 pct. udgør morgenbrød og boller den største andel af brødsalget på Q8s lokale servicestationer
· Motorvejskunder køber flere smurte rundstykker end kunder på Q8s lokale servicestationer
· 80 pct. af salget af morgenbrød og boller sker i tidsrummet kl. 6 til 10

Q8s analyser viser også, at danskerne fortsat godt kan lide kalorietunge brød og kager "” og de køber masser af dem:

· Over 25 pct. af Q8s totale salg af bake off produkter er wienerbrød
· På Q8s motorvejsstationer er wienerbrød den største bake off succes med 33 pct. af salget
· Motorvejsbilister køber flere friskbagte kager hos Q8 end kunderne på Q8s lokale servicestationer
· Over 50 pct. af Q8s wienerbrødssalg foregår i tidsrummet kl. 7 til 12.

Q8 har en strategi om at vise omtanke i alle sine aktiviteter "” omtanke for sine kunder, trafiksikkerheden og klimaet. Derfor forsøger Q8 via sine Qvik To Go convenience butikker at sælge flere sunde varer til sine kunder, f.eks, groft brød og frisk frugt.

"Kunderne på vores servicestationer er som et udsnit af hele den danske befolkning. Hvor bilisterne i gamle dage var totalt dominerende, når de skulle tanke eller have repareret bilen, er der i dag lige så mange kunder i butikkerne, der køber frisk brød, tag-med mad, andre madvarer, drikke, aviser og blade," siger Nicolai Mortensen.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire