Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-10   -   Pressemeddelelse

Q8 går på Googles nye Street View og på GPS

Olieselskabet Q8 vil tilbyde sine kunder en god digital oplevelse med relevante produkter og services, uanset hvilken "skærm" kunden anvender. Q8 er derfor med helt fremme i forbindelse med nye web-teknologier som f.eks. Google Earth og Street View samt info-tv til kunderne i Q8s butikker

Det er ikke mange dage siden, at internet-giganten Google åbnede sin spændende Street View service for danskerne. Nu kan man via Google Earth ikke kun se adresser på et landkort eller ovenfra i fugleperspektiv, men også som en forbipasserende se huse og veje i normal øjenhøjde.

Siden lanceringen er Google Street View blevet den helt store dille blandt danske internet-brugere, der f.eks. kappes om at finde sjove billeder, som Googles kamerabil har fanget i forbifarten, da den kørte Danmark rundt sidste sommer.

Som det første danske olieselskab udnytter Q8 nu Google Earth og Street View som en service for de mange kunder, der dagligt er i kontakt med Q8 via internettet. Q8s hjemmeside har nemlig fået et direkte link til Google Street View, så man ikke kun nemt og hurtigt kan finde placeringen af Q8s 177 servicestationer og F24s 54 automattankanlæg landet over. Man kan også få billeder af stationerne, så de er nemme at genkende.

"Vi vil gerne give vores kunder en god digital oplevelse, når de møder Q8 på en skærm. Derfor vil vi være helt fremme i skoene, når nye teknologier skal afprøves," forklarer webmanager Kim Tingager fra Q8.

De nye Google Earth, Google Maps og Google Street View services er en del af Q8s ambitiøse multimedia strategi. Den går ud på at tilbyde selskabets kunder relevante produkter og services, uanset hvilken "skærm" kunden anvender. Det kan være alt fra store fladskærme i Q8s butikker eller skærme hvor kunden tanker, over Q8s hjemmeside på pc, laptop og SmartPhone til information på mobiltelefonen og GPS-navigatoren i bilen.

For nogle måneder siden lancerede Q8 således en helt ny dansk hjemmeside, hvor mange af de nye internet muligheder blev indført. Ikke for at tilfredsstille it-superbrugerne blandt Q8s kunder, men for at skabe branchens mest brugervenlige og informative hjemmeside.

Q8 har også været tidligt fremme i anvendelsen af Facebook. Aktiviteterne indledtes allerede i efteråret 2008, og i forbindelse med julen 2009 afprøvede Q8 en række interaktive tiltag på Facebook, der udfordrede grænserne for, hvad virksomheder normalt kan anvende Facebook til.

Ifølge Q8s webmanager sker der løbende forbedringer og udvidelser af Q8s digitale kundeservices. Et af de kommende tiltag er således en mærkbar forbedring af søgekriterierne på www.q8.dk ved hjælp af nye Google værktøjer.

"Q8s kundecenter blev i 2009 kåret som den danske oliebranches bedste. Den position vil vi bl.a. forsvare og udbygge ved hjælp af nye digitale kundeservices som supplement til de traditionelle, der ofte har været koncentreret om telefonen," siger Kim Tingager.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire