Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-10   -   Pressemeddelelse

Q8 holder kølig premiere på Københavnsvej

Der er avanceret teknologi i butikken, når Q8 på Københavnsvej den 30. september slår dørene op for en helt nyrenoveret servicestation med Danmarks første fotocelle-intelligente køledisk som en del af Qvik To Go-butikken.

Køledisken "tænker" selv. Hos Q8 på Københavnsvej er der danmarkspremiere på en helt ny type af køledisk, en IN-TOUCH-køler, som selv registrerer, hvornår der er tørstige kunder i nærheden.

Bevæger du dig hen foran køleren, lukker den op for de varer, du står foran, og går du væk fra den, lukker den igen. Og det er smart, når man både vil tænke grønt og bekvemt.

"Den nye type køler gør, at servicestationen sparer ca. 40 % på elregningen på kølerposten, og det er en meget betydelig post. Det mindre elforbrug gør samtidig, at køleren er mere miljøvenlig," siger Henrik Nyberg, der er byggeleder i Q8 og initiativtager til den nye køler i butikken..

Qvik To Go er lig med omtanke
Den intelligente køler og hele Qvik To Go-konceptet er i tråd med Q8s ide om at udvise omtanke for kunder, medarbejdere og den omkringliggende verden.

I ombygninger som på Københavnsvej betyder omtanken, at Q8 vælger miljøvenlige materialer og sætter fokus på kundernes behov for god og bekvem service. Det betyder samtidig et stort udvalg af varer og sundere alternativer til de traditionelle bestsellers som franske hotdogs.

Sultne kunder - frisksmurte sandwich
Har du været et smut forbi den intelligente køler med drikkevarer, har du måske også lyst til lidt at stille sulten med.

På Københavnsvej kommer mange håndværkere og kunder på farten, som efterspørger et nemt og godt måltid, og i den nye Qvik To Go kan du få lækker sandwich frisksmurt i butikken og lige til at tage med på farten - eller nyde i butikkens caféområde.

Motiverende ombygning
Jesper Hansen har været forretningschef hos Q8 på Københavnsvej i 1½ år og glæder sig meget til at give sig i kast med alt det friske:

"Ombygningen virker motiverende på mig selv og alle mine ansatte, og op til åbningen træner vi i ekstra god kundeservice og selvfølgelig også i disciplinen frisksmurte sandwich", fortæller han.

Mens ombygningen står på, holder butikken til i en skurvogn på forpladsen, og det er muligt at handle, tanke og vaske som vanligt.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire