Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-10   -   Pressemeddelelse

Ny Q8 på Karmstensvej i Ølstykke

Der er kommet nye brændstofstandere, og snart er det butikken og vaskehallen, der står for skud. Dette efterår gennemgår Q8 på Karmstensvej en omfattende ombygning, som giver en større butik med bl.a. bedre muligheder for salg af friskbagt brød - en af servicestationens store sællerter

De mange kunder, der køber kioskvarer og friskbagt brød hos Q8 på Karmstensvej i Ølstykke, kan godt begynde at glæde sig. Servicestationens butik bliver nu bygget om og udvidet, så der er endnu bedre plads til de lune rundstykker, madbrød og snacks.

"Vi er spændte, og vi glæder os," siger forretningschef Mette Ring om ombygningen, som kommer til at stå på i ca. syv uger og forventes færdig i begyndelsen af december.

Rykker i skurvogn under ombygningen
Selvom ombygningen kommer til at forstyrre hverdagen på servicestationen, bliver kundernes gener begrænsede.

"Vi får en stor og flot skurvogn, som vi kan have butik i, imens der bliver bygget om. Jeg har åbent som vanligt, og vareudbuddet er nogenlunde det samme, som vi har nu - også det friskbagte," fortæller Mette Ring med et smil i stemmen, der vidner om de høje forventninger.

Det er muligt at tanke brændstof fra forpladsen som vanligt under hele ombygningen.

Også ny vask
Efter ombygningen er det ikke kun bilisterne, der bliver forkælet med en ny og flot butik. De firhjulede kan også begynde at glæde sig. Inden årets udgang kommer der nemlig også en ny bil-vaskemaskine, der sørger for skinnende biler, mens bilisterne kan nye en gratis kop kaffe, te eller kakao i butikken. Vasker man sin bil hos Q8 er der samtidig gratis bilplejeprodukter til låns.

Qvik To Go med omtanke
Omtanke og convenience er nøgleord i Q8s strategi, som indebærer udrulning af nye, lækre butikker på landets Q8 servicestationer under navnet Qvik To Go.

Qvik To Go betyder, at der er et bredt udvalg af friske og nemme varer til at stille sult og tørst, samtidig med at det skal være indbydende og nemt at have med at gøre i en travl hverdag.

I ombygningerne er Q8 også fokuserede på at vise omtanke for miljøet ved at vælge miljøvenlige materialer og energikilder som fx LED belysning.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire