Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-10   -   Pressemeddelelse

Q8 satser på gørelsen frem for størrelsen

Når Q8 servicestationen på Klostermosevej den 21. oktober åbner efter en totalombygning, er det som landets mindste conveniencebutik under navnet Qvik To Go. Men trods sin ringe størrelse, er der tale om en succeshistorie med mange faste kunder, der nysgerrigt har fulgt med i butikkens forvandling. 81 kunder i timen mellem klokken 6 og 9 om morgenen. Og der er vel at mærke kun én kasse at ekspedere ved.

Hos Q8 på Klostermosevej i Helsingør er man med sine bare 38 kvadratmeter vant til trange kår, og da det ikke har været muligt at udvide butikken under ombygningen, har forretningschef Michael Gert Nielsen og hans medarbejdere måttet tænke smart for at få business og kvadratmeter til at gå op:

"Når vi har så travlt og så lidt plads, har vi været vant til at indrette os på en lidt speciel måde. Fx kender vi de fleste af vores kunder og ved, hvad de kommer efter. Derfor kan vi pakke deres varer til dem, allerede inden de kommer hen til kassen, og det gør ekspeditionen hurtig og god. Kunderne er glade for at komme her, så på den måde har butikkens størrelse aldrig været et problem," fortæller Michael Gert Nielsen, der i sin nye butik også har fundet plads til salg af både pølser og bake-off.

"I så lille en butik skal det være nemt at fylde op og holde orden, og så er vi rigtig gode til at styre vores lagerbeholdning. Der er jo heller ikke så meget plads ude bagved, så det er med at være oppe på beatet med bestillingerne. Og det er vi. Ved at have styr på tingene, har vi også fundet plads til de nye food-varer som pølser og bake-off," fortsætter han med smil i stemmen.

Ombygningen et tilløbsstykke
Michael Gert Nielsen har hængt tegningerne af den nye butik op på væggen i den skurvogn på servicestationens forplads, hvor butikken har holdt til under ombygningen. Og det har gjort, at kunderne nysgerrigt har fulgt med i håndværkernes hamren. Michael Gert Nielsen fortæller:

"Vi får mange kommentarer fra vores kunder, og vi kan mærke at de bakker op om os og også glæder sig, til vi åbner. En lokal autoforhandler kom ind den anden dag og sagde, at han var så glad for ombygningen. Nu havde stationen nemlig set ud på samme måde i alle de 26 år, han var kommet her."

Stationen har bl.a. fået nyt inventar, ny facade, ny køler, nyt tag på forpladsen og står nymalet klar til åbningen den 21. oktober kl. 12.

Ny Qvik To Go butik hos Q8 på Klostermosevej i Helsingør

- Q8s nye kæde af conveniencebutikker fortsætter sin fremgang, og Qvik To Go på Klostermosevej er nr. 78 i rækken af ombygninger.

- Brandet Qvik To Go er et led i olieselskabets omtankestrategi, som bl.a. handler om at designe og indrette butikker med omtanke for kunder, medarbejdere og klimaet.

- Butikken åbner den 21. oktober 2010 med nyheder som bake-off og pølser.

- Der er 10 ansatte i Q8 på Klostermosevej og ca. 2000 i Q8 i hele Danmark.

- Servicestationen er den Q8, der har størst omsætning pr. kvadratmeter.

- Ombygningen har varet ca. en måned, og det forventes, at investeringen giver en øget omsætning på ca. 10 %. Dels køber hver enkelte kunde mere, og dels kommer der flere kunder ind i butikkerne.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire