Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-10   -   Pressemeddelelse

Ny forretningschef hos Q8 på Mosede Strandvej vil vaske og bage

1. august i år fik Q8 servicestationen på Mosede Strandvej 54 ny kaptajn, da Christian Eitz Flügge overtog roret og rollen som forretningschef. Han har med sine klare mål sat kursen for servicestationens fremtid, som bl.a. byder på rene udearealer, rene biler og varmt brød på hylderne - alt sammen noget, der kan mærkes på både stationens bundlinje og kundernes tilfredshed

24-årige Christian Eitz Flügge havde været trainee i to år på Q8 stationen på Mosede Strandvej, inden han overtog rollen som forretningschef den 1. august. Derfor har han været hurtig til at sætte nogle klare mål for forretningen. Målene går bl.a. på bilvask og lune brød.

"Vi vil være vaskestation nr. 1 på landsplan her i Mosede. Intet mindre. Q8 har et rigtig godt vaskekoncept med bl.a. gratis bilplejemidler til låns, og på denne her servicestation har vi hele to vaskehaller. Derfor styrer vi hen imod en førsteplads inden for vask," lyder det fra Christian Eitz Flügge om det ene af hans to primære fokusområder.

Hver uge har stationen mere end 360 biler gennem vaskehallerne, og ifølge den nye forretningschef vender de fleste af kunderne tilbage igen, når de først har vasket bil på stationen en gang.

Varmt brød går som varmt brød
Det andet fokusområde handler om brød. Da Christian Eitz Flügge overtog servicestationen, havde kunderne allerede så småt fået smagsløgene op for kvaliteten i de hele franskbrød og grovbrød, stationen sælger.

Derfor har han sat sine medarbejdere bagekursus og lægger stor vægt på, at der er friskt opbagt brød at få uanset, hvad tid på dagen kunden kommer.

Og det har vist sig at være en god ide. Allerede efter sin anden måned som forretningschef kunne Christian Eitz Flügge med tilfredshed konstatere, at brødsalget er steget med hele 32 % i forhold til samme tidspunkt året før.

Ud over fokus på brød og bilvask, har den nye forretningschef fået ordnet alle stationens udendørsarealer af en gartner, og snart bliver stationen frisket op med maling og nye skilte.

Tilbage til hjemegnen
Christian Eitz Flügge er vokset op i området omkring Greve, og nu, hvor han er blevet forretningschef hos Q8 på Mosede Strandvej, overvejer han at flytte tilbage til hjemegnen.

"Jeg er utrolig glad for at være her. De fleste af kunderne kender jeg efterhånden, og vi taler derhjemme om, at flytte tilbage her til området en dag," fortæller forretningschefen, der lige nu bor i Ringsted sammen med sin kone, Helene, og sønnen Jonathan på halvandet år.

Relevant information

http://www.q8.dk


Pressekontakt


Firma

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød, Danmark

  45 99 21 71

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Kuwait Petroleum (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire