29/11-10
-
Pressemeddelelse
Q8 i Maribo byder julen velkommen
Sneen er faldet, og julen nærmer sig - det gælder også på Q8 servicestationen på Østre Landevej i Maribo, som byder børn og voksne indenfor til julearrangement den 5. december
Er det muligt at flette et julehjerte med Q8-logo? Male et kræmmerhus i Q8-farver? Eller tegne en julenisse med hue formet som et Q8-sejl?
For at hilse julen velkommen holder souschef Michelle Schiønning og de øvrige medarbejdere hos Q8 i Maribo et julearrangement for børn den 5. december. Mellem kl. 10 og 16 kan man komme forbi med sit eget hjemmelavede Q8-julepynt.
Forældre er også velkomne, og alle bliver budt kage og en kop varm kakao, kaffe eller te.
"Vi hænger pynten på juletræet, og der får det lov at hænge og sprede juleglæde lige til juleaften. Den 21. december kårer vi så en julepynt-vinder, som belønnes med en præmie," fortæller Michelle Schiønning om arrangementet.
Brug fantasien og vind
På servicestationen glæder medarbejderne sig til at se, hvad børnene fra lokalområdet finder på af julepynt. Og hvis det er noget, der er inspireret af Q8, er der ekstra gode vinderchancer.
"Vi glæder os til at se, hvad der kommer til at hænge på træet og til at få pyntet op på stationen. Det er jo super hyggeligt. Vinderen bliver den, der har lavet det flotteste og mest kreative julepynt, så det er bare med at få fantasien på gled," lyder opfordringen fra Michelle Schiønning.
Nærmere oplysninger
Souschef Michelle Schiønning
Q8 Service
Østre Landevej 46
4930 Maribo
Direkte: 5478 0072
Mobil: 2266 5412
Relevant information
http://www.q8.dk
Firma
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød,
Danmark
45 99 21 71
http://www.q8.dk