09/06-11
-
Pressemeddelelse
Q8 i Beder og Sorø er blevet til F24
Den 1. juni blev Q8 servicestationerne i Beder og Sorø omdannet til F24 automat-tankanlæg.
Når krisen kradser, eller forbruger-priserne stiger, går det ikke kun frem for discount supermarkederne. Også landets voksende skare af ubemandede servicestationer - de såkaldte automat-tankanlæg - får et opsving.
Det er F24 et klart bevis på. Den Q8-ejede kæde af automat-tankanlæg blev stiftet i 2005 og er siden vokset til 72 stationer landet over. F24 nummer 73 og 74 placeres på henholdsvis Kirkebakken i Beder og Holbækvej i Sorø, hvor de hidtidige Q8 servicestationer bliver omdannet til automat-tankanlæg.
Trenden fra den klassiske servicestation med personlig service, butikker og større produktudvalg og over til automat-tankanlæg kan mærkes i den danske oliebranche:
"Forbrugerne vil have brændstoffet så billigt som muligt, og så giver de hellere lidt køb på service og de andre tilbud, som bemandede servicestationer kan give dem. Det er også derfor, at vi vil se flere F24 stationer i det danske gadebillede i fremtiden og formentlig lidt færre Q8 stationer," forklarer Markedschef Søren V. Fledelius.
Lavpris kommet for at blive
F24 kæden har oplevet god fremgang i de seneste fem år, og de fleste nye F24 stationer fremover vil være ombyggede Q8 stationer som i Beder og Sorø.
"Vores erfaringer er, at kunderne hurtigt vænner sig til at handle hos F24. Stationen ligger jo samme praktiske sted som den hidtidige Q8, og hos F24 er der tilmed penge at spare," siger Søren V. Fledelius.
En F24 station vil typisk være 7 øre billigere pr. liter benzin og 21 øre billigere på diesel end en Q8 station. På bilvask kan man let spare 20-30 kroner pr. vask.
F24 nu med multimedia
Alle betalingsautomater på F24s QvikTank standere er blevet afløst af helt nye terminaler, der kan udnytte de chip, som alle nyere Dankort og kreditkort er udstyret med. De nye betalingsautomater giver en langt højere sikkerhed ved betaling med kreditkort og er med til at reducere risikoen for svindel, tyveri og kortmisbrug.
QvikTank standerne accepterer Dankort og alle gængse kreditkort samt kundekort fra både F24 og Q8. Derudover er der en særskilt betalingsautomat, hvor man kan betale kontant med sedler.
Relevant information
http://www.q8.dk
Firma
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Banevænget 13
3460 Birkerød,
Danmark
45 99 21 71
http://www.q8.dk