12/08-09
-
Pressemeddelelse
LAiKA iT prutter om prisen!
LAiKA iT tager nu kampen op mod finanskrisen. Selvom krisen kradser, skal dit firmas website stadig vedligeholdes og opdateres. Finansverdenen er måske gået i selvsving, men dine kunder vender snart retur fra sommerferie.
LAiKA iT tager konsekvensen af bankernes letsindighed og indbyder til en omgang kræmmerhandel:
Fra onsdag den 12. august til fredag den 11. september 2009 kan alle erhvervsdrivende byde ind med deres projekter og så prutter vi om prisen til vi har opnået en aftale, der kan stille selv den mest perfide bankrådgiver tilfreds.
Tilbuddet kan kun benyttes én gang pr. CVR-nummer og projekternes varighed må ikke overstige 8 timer. Vi slår gerne gode handler af hvis dit system er osCommerce, Magento, Typo3, Joomla/Mambo, Drupal, CMSMS eller du har behov for assistance til HTML/CSS opgaver. Vores normale timepris for denne type projekter er 800,- kr/timen eksl. moms, så der kan blive mange penge at spare.
Den eneste betingelse for at kunne deltage i LAiKA iT's pruttekampagne er, at den aftalte projektpris betales forud og der må beregnes lidt ventetid på opgaveudførelsen, afhængig af antallet af pruttere. Først til mølle får først programmeret.
Find din indre hestehandler frem og kontakt LAiKA iT pr. telefon eller e-mail, byd ind med en prisidé og så prutter vi!
Relevant information
http://www.laika-it.dk