Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/08-09   -   Pressemeddelelse

Prutteri mod finanskrisen

I et forsøg på dels at øge egen omsætning, dels at tilgodese sine kunders formindskede købekraft som følge af finanskrisen, har IT-virksomheden LAiKA iT introduceret kræmmermetoder på markedet for IT-ydelser.

- Vi oplevede, at mange af vores kunder havde intentionen, men ikke kapitalen til at få udført de projekter, de gerne ville. Vores kunders manglende likviditet resulterede logisk nok i, at også vi oplevede et fald i omsætningen og derved mærkede vi finanskrisens negative spiral på egen virksomhed. I et forsøg på at genoplive markedet og tilgodese alle parter, besluttede vi derfor at introducere en ny handelsform i kanalen: Prutten om prisen, fortæller indehaver af LAiKA iT, Johnny Roland Christensen.

Så vidt vides, er en sådan handelsform ikke set tidligere i den noget konservative IT-branche. LAiKA iT lancerer i første omgang handelsformen som en event, men bliver det en succes, bliver det muligvis fast kutyme, at man forhandler sig til rette om prisen efter devisen "hellere en lavere indtjening, end slet ingen indtjening".

- Vores branche er præget af meget høje timepriser og det kan afskrække mange potentielle kunder, på trods af, at deres investering typisk kommer mange gange igen. Ved at hver part byder ind, til vi er enedes om en pris, der er acceptabel for begge, får vi forhåbentlig givet vores kunder en forsmag på, at det godt kan svare sig, at investere i virksomhedens online interessesfære og -tilstedeværelse. Det værste sted at spare, er de steder, hvor dine kunder finder dig. Det er i dag først og fremmest på nettet, fortsætter iværksætteren.
Fra onsdag den 12. august og en måned frem, skifter en lille del af IT-branchen den traditionelle tilbudsgivning ud med håndslag efter en god prutte-runde. Om det kan få vendt finanskrisen er tvivlsomt, men det er et stykke ad vejen.

Det er muligt at få tilsendt billeder af personerne bag LAiKA iT, logo osv. Vi kan levere formater til både tryk og web.
Kontakt indehaver Johnny Roland Christensen på tlf. 22 50 02 95.

Relevant information

http://www.laika-it.dk


Pressekontakt


Firma

LAiKA iT
Fuglebakken 3
4291 Ruds-vedby, Danmark

  22500294
  22500294

http://www.laika-it.dk

Modtag nyheder fra LAiKA iT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.