Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Tid at gøre klar til næste års have

Det er blevet efterår i haven. Planterne er godt i gang med at gøre klar til vinteren, men haveejere kan med fordel benytte lejligheden til at tænke endnu længere frem - til næste års løv- og blomsterpragt. Det er nu, forårsløgene skal lægges, og efteråret er også den bedste tid at lægge om i haven med udplantning og flytning af såvel store som små planter.

Forår i farver med løgblomster
Der er ikke noget mere opløftende efter en lang vinter end forårets mange løg. Vi kender allesammen de helt tidlige vintergækker, erantis og krokus og de lidt senere påskeliljer og tulipaner. Blandt de knap så kendte løgblomster er de sarte, let plettede vibeæg og de flotte kugleformede allium.

Når blomsterløgene lægges om efteråret, spirer blomsterne på det helt rigtige tidspunkt om foråret og skaber glæde med et hav af farver og former. Som tommelfingerregel lægges løgene i en dybde, der svarer til to til tre gange deres højde. Placer dem med spidsen opad, så de fra starten skyder i den rigtige retning. Dæk med jord og tryk let til. Så let er det!

Tænk over placeringen på forhånd. De fleste løgblomster foretrækker frisk, fugtig jord om foråret. Efter blomstringen kan de til gengæld godt klare, at jorden tørrer mere ud. I en lun krog mod syd blomstrer løgene tidligere end på en kølig plet i skyggen. Det kan udnyttes til at forlænge blomstringstiden. Det samme kan den naturlige variation mellem sorterne. Tænk bare på påskeliljer og pinseliljer, som minder om hinanden, men blomstrer forskudt - som navnet antyder.

Krukker pynter hele året
Krukker og plantekummer rammer havens blomster flot ind. Også forårsløg gør sig godt i krukker. Ved at kombinere typer og varianter med forskellig blomstringstid fås farvestrålende krukker i flere måneder. Læg de store løg nederst, drys lidt jord over og fortsæt derefter med gradvis mindre løg, til de helt små vintergækker eller perlehyacinter øverst. Sørg for, at der stadig er lidt ekstra plads øverst i krukken eller kummen - så kan der plantes sommerblomster oveni, når alle løgene er afblomstret og bare skal ligge og samle kraft igen til næste års blomstring.

Selv i efteråret og gennem vinterperioden kan der skabes nyt liv i krukker og plantekummer. Der er masser af smukke efterårsplanter, der egner sig til at blive plantet i krukker netop nu, så de kan tage over fra sommerblomsterne. Prøv for eksempel med sankthansurt, lyng, pyntekål eller krysantemum - hver for sig eller i kombination.

Højbede som moderne blomsterkummer
Højbede er blevet et populært alternativ til krukker i den moderne have, på tagterrasser og altaner. De har alle krukkernes fordele, men et mere moderne udtryk. Ud over forårsløg, sommerblomster og krydderurter kan højbedene bruges til mindre buske og træer, som for eksempel de stedsegrønne buksbom, hebe og dværgcypres, der pynter hele året.

Højbede kan med fordel opstilles og tilplantes nu. Det største arbejde er at fylde jord i. Brug gerne jord fra din egen have eller din genbrugsstation, men pas på at der ikke er dræbersnegleæg og for mange ukrudtsfrø i. Plantejord kan naturligvis også købes i plantecentre. De fleste plantecentre vil godt bringe større sække med jord ud. Afklippede grene, det sidste græs fra plænen og andet kompost kan fyldes i bunden af højbedene, inden jorden fyldes på.

Højbede kan købes i netbutikken Landhave.dk eller telefon 4029 5999

Billedtekster:
1. Højbede med forårsblomster af påskelilje, tulipaner, perlehyacinter og hyacinter

2. Højbede indrammer både køkkenurter og blomster i den moderne have. Tilplant nu og få flotte blomstrende bede allerede i foråret.

3. Kant for eksempel terrassen eller havegangen med højbede i stedet for krukker.

Relevant information

http://www.landhave.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Land Have
Langkærvej 8
7330 Brande, Danmark

  +45 97 18 29 59
  +45 40 29 59 99

http://www.landhave.dk

Modtag nyheder fra Land Have på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.