Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Food Inc "” langt fra dansk virkelighed

Landbruget i Danmark har en tradition for åbenhed i produktionen. Stalde og prodiktion vises frem flere gange årligt. Arla har tre besøgsmejerier og Danish Crowns topmoderne slagteri i Horsens har netop rundet besøgende nr. 100.000. Det er en slående kontrast til den lukkethed, der vises i filmen Food, Inc. som i aften vises i en række biografer landet over. Filmen retter en skarp kritisk mod amerikansk fødevareindustri: fedmeepidemi, døde børn og massiv udnyttelse af arbejdskraft og udryddelsen af forskellighed i fødevarerne. Dansk fødevareproduktion ligger heldigvis langt fra filmens billede.

- Vi er på mange måder et foregangsland. Både når det gælder sundhed, fødevaresikkerhed, miljø, klima og arbejdsmiljø. Og amerikanske delegationer har flere gange kigget på, hvordan vi tackler vores fødevareproduktion. Bl.a. har den amerikanske kongres har været på besøg for at se på de, de kalder den danske model, der er andelsejet. Det tætte samarbejde med myndighederne og forskning inden for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, siger Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Danske landmænd har grund til at være stolte over de produkter, der leveres. Anerkendelsen kommer bl.a. til udtryk ved, at ca. 20 pct. af de varer, Danmark eksporterer, er højværdivarer, fordi hensynet til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø gør det muligt at kræve en højere pris for produkterne.

- Moderne og effektive produktionsformer er nødvendige for at sikre fødevarer til en voksende global befolkning. Men derfor kan man alligevel tage hensyn til miljø, sundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, siger Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Fødevarevirksomhederne arbejder desuden for at tilpasseprodukterne til den efterspørgsel, forbrugerne har. I takt med, at forbrugerne har efterspurgt sundere produkter, er der kommet flere af slagsen i detailhandlen. Fx har både mælk og svinekød slanket sig betragteligt i løbet af årene.

Danske fødevarevirksomheder og landbruget står i skærende kontrast til den lukkethed som filmen Food, Inc. fortæller om den tilsvarende amerikanske. Herhjemme produceres slet ikke på den måde, som filmen viser. I de danske fødevarevirksomheder og landbruget er der stor fokus på at skabe åbenhed om produktionsmetoderne.

- Omkring et halvt hundrede tusind mennesker besøger hvert år landets gårde, når vi holder 3. søndag i september og allerede på lørdag kan man komme på besøg og se, hvordan kødkvæg har det. De danske virksomheder har en langt højere grad af åbenhed og relation til forbrugeren, siger Claus Søgaard Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Mulighed for at besøge landbrugs- og fødevareerhvervet:
· Lørdag den 8. maj holdes kødkvægets dag, hvor ca. 50 producenter åbner dørene til deres stalde.
· Sofari: fem økologiske producenter er gået sammen om at holde åben dag den 30. maj, hvor man kan se og høre om deres produktion
· Danish Crown har en besøgsafdeling på slagteriet i Horsens og tager dagligt imod ca. 150 gæster fra hele versen. Slagteriet har netop rundet 100.000 besøgende
· Arla har tre besøgsmejerier
· Hvert år i september afholdes 3. søndag, hvor man kan komme på besøg på et landbrug. Sidste år med 57.800 besøgende fordelt på 58 landbrug

Fakta om filmen:
Food, Inc. vises i Grand og en lang række lokale biografer i aften, onsdag 5. maj. Efterfølgende stiller bl.a. Landbrug & Fødevarers direktør Claus Søgaard Richter op til videotransmitteret paneldebat, som styres af kok, producent og forfatter Henrik Boserup.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire