Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/05-10   -   Pressemeddelelse

Ny antibiotikaplan ser fornuftig ud

Landbrug & Fødevarer byder den nye handlingsplan for antibiotika og resistens fra sundheds- og fødevareministeren velkommen. Organisationen er enig i målsætningerne, men glæder sig også til den efterfølgende dialog om, hvordan initiativerne skal udmøntes i praksis.

En ny handlingsplan fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og fødevareminister Henrik Høegh skal sørge for, at Danmark forbliver på et lavt niveau i international sammenhæng, når det gælder antibiotika og udvikling af resistens. Landbrug & Fødevarer hilser planen velkommen:

- I Landbrug & Fødevarer har vi konstant fokus på, at antibiotikaforbruget bliver så lavt som muligt, så vi dermed undgår resistensproblemer. Derfor er vi glade for den nye handlingsplan, som skal hjælpe os til at nå den målsætning og samtidig sørge for, at Danmark forbliver duks i international sammenhæng, når det gælder brugen af antibiotika, siger Jan Dahl, som er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Glæder sig til videre dialog
Ind til videre har ministrene udmeldt en række initiativer, bl.a. et nationalt antibiotikaråd, en gul-kort-ordning og styrket koordination i forhold til MRSA. Landbrug & Fødevarer glæder sig til den videre dialog om initiativerne:

- Vi har løbende et glimrende samarbejde med myndighederne og forskningsinstitutionerne om antibiotika og resistens. Så vi ser frem til at diskutere det videre arbejde, når handlingsplanens initiativer skal udmøntes i praksis, siger Jan Dahl.

De kritiske antibiotika er vigtige
For Landbrug & Fødevarer er et af de vigtigste indsatsområder i det videre arbejde at sørge for, at niveauet af de kritiske antibiotika, som bruges i behandlingen af mennesker, holdes nede:

- Det vigtigste for os er, at forbruget af de mest kritiske antibiotika, cephalosporiner og fluorokinoloner, forbliver på et fornuftigt lavt niveau. Det er de præparater, der kan skabe resistens hos bakterier hos mennesker. Og heldigvis bruger vi i dag ikke meget af det i husdyrproduktionen, men det gode mønster skal fastholdes, og det kan handlingsplanen hjælpe til, slutter Jan Dahl.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire