31/05-10
-
Pressemeddelelse
Sid med ved bondens bord
Landmænd inviterer forbrugerne til smagning og dialog på en række af årets dyrskuer.
Bonden og hans kollega, som forarbejder bondens produkter, vil sidde for bordenden fredag og lørdag på Fødevareudstillingen ved Dyrskuet i Roskilde. Her præsenterer en række landmænd deres råvarer og produkter med ord og smag for grupper af gæster.
- 10 gæster ad gangen inviteres til bords i ti minutter sammen med lokale landmænd. Her får de lejlighed til at smage bondens produkter, for eksempel en pølse, en skål frugtgrød, et stykke godt kød, et glas most, frisk frugt og grønt, et stykke ost osv., og få en snak med producenten, fortæller chefkonsulent Else Nørgaard fra Landbrug & Fødevarer, der sammen med lokale kræfter står bag arrangementet.
Det er andet år, aktiviteten afvikles på en række af landets dyrskuer. I år har den har allerede været afholdt på dyrskuet i Varde, og vil udover i Roskilde også blive afholdt på dyrskuet i Hurup/Thy 12. juni og på Landsskuet i Herning 1-3. juli.
Relevant information
http://www.lf.dk
Firma
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V,
Danmark
3339 4620
2011 1043
http://www.lf.dk