Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-10   -   Pressemeddelelse

Vækst i balance skaber 40.000 ekstra jobs

På dagens årsmøde i Landbrug & Fødevarer præsenterer organisationen sine visioner for det fremtidige fødevareerhverv. Nye forretningsområder skal skabe vækst og balance og danner samtidig grundlag for 40.000 nye arbejdspladser.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor skal være omdrejningspunktet for vækst i det danske samfund, lyder det fra Landbrug & Fødevarers årsmøde i dag. Og der er i landbrugs- og fødevareklyngen et stærkt grundlag for samfundet at bygge videre på.

Sektoren besidder en række af de kompetencer, der efterspørges globalt: Det gælder svar på klodens udfordringer med fødevareforsyning, klima- og miljøudfordringer. Også samfundsøkonomien og den demografiske udvikling, er sammen med konkurrencen fra vækstøkonomierne temaer, der har stor betydning for vækst i Danmark og for fødevareerhvervets dagsorden.

- Vi tager afsæt i et erhverv i balance med samfundets behov - fx klima, miljø og vedvarende energi - og i en vækst, der leverer trecifret milliardindtjening på eksportmarkederne og 40.000 nye arbejdspladser i Danmark. Vi har den viden, der skal til for at skabe de rigtige løsninger og for at skabe den nødvendige vækst i samfundet. Men det kræver, at vi udnytter fødevareerhvervets kompetencer til at sikre hele samfundets vækst i balance, siger Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Ingen anden erhvervsklynge, har haft så stor betydning for det danske samfund og dansk økonomi som den danske landbrugs- og fødevaresektor. Det vidner både andelen på 20 pct. af den samlede eksport, og 152.000 job i sektoren om. Erhvervet står midt i sin mest alvorlige krise nogensinde og har derfor god anledning til se på, om man skal gå nye veje. Men det er ikke kun landmænd og virksomheder i erhvervsklyngen, der bør kigge på, hvordan de skal leve og overleve i fremtiden. Det er en opgave for hele samfundet, der ellers risikerer at miste vækst.

- Væksten på områder som fossilfri energi, miljørigtig produktion i nye nicher og sunde kvalitetsfødevarer, bidrager til at løse samfundets udfordringer. Det kræver noget af samfundets omgivelser og det kræver noget af erhvervet selv at få omstillet sig til de fremadrettede udviklingsveje. Men jeg føler, at vi er godt på vej og at vores visioner giver et seriøst bud på erhvervsudviklingen i Danmark og sikrer balancen mellem landdistrikter og byområder, siger Carl Aage Dahl.

Beskæftigelsesprognose
Ekstra jobskabelse fra erhvervets udviklingsveje i de næste årtier (brutto): 70.000, tab af eksisterende jobs i samme periode: 30.000 - Samlet positiv nettovirkning på beskæftigelsen: 40.000.

Akvakultur: 3.000
Eksport af offentlig effektiv service (kontrol): 1.000
Gener - planter: 500
Medicin: 1.000
Oplevelsesøkonomi: 10.000
Sundhedsprodukter: 5.000

Biomasse: 5.000
Forskning & udviklingsklynge: 5.000
Inventar og miljøteknologi: 5.000
Måleprocesteknologi: 5.000
Planteøkologi: 2.000
Svinegener: 2.000

Biotek: 10.000
Forædling af fødevarer: 5.000
Maskiner til fødevareproduktion: 3.000
Naturpleje: 4.000
Rådgivning til eksporterhverv: 2.000
Svineproduktion (primært økologisk): 1.500

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire