28/06-10
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Økologiske landbrug indhenter konventionelle
            
            De økologiske landbrug i Danmark er nu i gennemsnit lige så store som de konventionelle, og der er en større andel af helt store brug blandt de økologiske bedrifter.
De økologiske landbrug er kommet ind i kampen med at lægge om, og sidste år var det gennemsnitlige areal pr. bedrift næsten det samme som i de konventionelle brug, skriver Landbrug & Fødevarers magasin, FoodCulture.
- For bare tre år siden var de økologiske landbrug i gennemsnit på 51,6 ha - svarende til 70 fodboldbaner. De konventionelle kunne tegne sig for 57,5 ha. I dag er bedrifterne i gennemsnit lige store, med henholdsvis 63,3 og 63,4 ha, fortæller Kirsten Lund Jensen, der er teamleder i Økologi i Landbrug og Fødevarer.
Udviklingen for de økologiske produkter vendte ifølge Kirsten Lund Jensen i 2005, hvor der kom en fornyet interesse for og bevidsthed om økologien. Den økologiske omsætning er i gennemsnit steget med over 20 pct. pr år, inkl. finanskriseåret 2009, der kun tegnede sig for en 6 pct. stigning.
Når efterspørgslen efter produkter fra økologiske husdyr stiger, så påvirker det udviklingen i arealstørrelse. De økologiske bedrifter har som regel behov for et større areal pr. dyr end deres konventionelle kollegaer.
- Ser man på bedrifter over 100 ha, er andelen af økologiske landbrug også større end landsgennemsnittet, forklarer Kirsten Lund Jensen.
Læs mere på 
foodculture.dk
              
        Relevant information
        
                                http://www.lf.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Landbrug & Fødevarer
        Axelborg, Axeltorv 3
        1609 København V,
                  Danmark
        
        
                  
  3339 4620
                          
  2011 1043
        
                  
          
http://www.lf.dk