Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/07-10   -   Pressemeddelelse

Flere danske grise slagtes i Danmark

Ny analyse viser, at eksporten af smågrise til udlandet er stagneret. Det betyder flere grise bliver i landet og sendes på danske slagterier. Men udviklingen kan vende igen, advarer Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.

Videncenter for Svineproduktion følger udviklingen i eksporten af smågrise tæt. En analyse viser, at de senere års stigning i eksporten af smågrise nu er ophørt, og eksporten er stagneret omkring 7 millioner grise på årsbasis. Siden eksporten begyndte at tage fart i 2001, har der over en periode ikke været nogen økonomisk gevinst for smågrisesælgerne ved at eksportere. Prisen på smågrisene har i gennemsnit været den samme, men med store udsving fra år til år.

- Når smågrise alligevel eksporteres, skyldes det dels, at nogle smågriseproducenter går efter kortsigtede gevinster, dels manglende muligheder for at sælge smågrisene i Danmark, siger Finn K. Udesen, afdelingschef for Produktionsøkonomi og statistik hos Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.

Mangel på pladser til slagtesvin
Den stagnerende eksport af levende svin betyder flere grise til de danske slagterier, men svinesektoren står over for en stor udfordring, da det er nødvendigt at øge antallet af nye slagtesvinestipladser i staldene, ellers vil eksporten af smågrise igen begynde at stige i takt med en stigende smågriseproduktion. Hvis alle grise skulle produceres som slagtesvin i Danmark, mangler der ca. 2 mio. slagtesvinestipladser svarende til en investering på ca. 7 mia. kr.
Det hidtil største antal slagtesvin, der er produceret i Danmark, var 23,4 mio. stk. i 2004. Siden er produktionen af slagtesvin faldet til under 21 mio. stk. Produktionen af smågrise forventes at være over 28 mio. i 2010, hvilket er en stigning på ca. 4,6 mio. siden 2001.

- Der er således flere årsager til den store eksport af smågrise. For det første er der de senere år ikke etableret et tilstrækkeligt antal nye og tidssvarende slagtesvinepladser til afløsning af de ældre pladser, som er nedlagt, siger Finn K. Udesen.

Han understreger desuden, at prisen på smågrisene ved eksport i perioder i både 2009 og 2010 har været så høje, at selv integrerede besætninger har været fristet til at eksportere smågrise. Alene eksporten af smågrise forventes i 2010 at beløbe sig til ca. 2,8 mia. kr.
Da afregningsprisen i Danmark nu lægger tæt op ad den tyske, er der dels ikke økonomi i at eksportere slagtesvin, dels vil smågriseprisen alt andet lige være mere konkurrencedygtig til den tyske pris. Derfor forventes der fremover kun en eksport af de smågrise, der ikke er slagtesvinepladser til i Danmark. Antal slagtninger i Danmark vil derfor formentlig bliver større i 2010 end i 2009.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire