Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/07-10   -   Pressemeddelelse

Dansk GMO-enegang kan blive katastrofal

EU-kommissionens forslag om, at det skal være op til det enkelte medlemsland, om det vil tillade dyrkning af GMO-afgrøder, skaber rynker i panden hos Landbrug og Fødevarer i dagens udgave af Børsen.

- Det vil få helt uoverstigelige konsekvenser, hvis et EU-land vælger at forbyde dyrkning af GMO, mens andre tillader det. For det vil føre til masser af bureaukrati - måske grænsekontrol - mens forbrugere og kunder bliver forvirrede, for mange fødevarer består af råvarer fra flere lande. Og det vil være til stor skade for dansk landbrugskonkurrenceevne, hvis Danmark vedtager et forbud, siger direktør i Landbrug og Fødevarer, Michael Stevns.

Noget tyder på, at et forbud mod GMO i Danmark kan blive en realitet indenfor få år, hvis EU-kommissionen forslag finder flertal. Ifølge Børsen er der nemlig flertal i Folketinget for et forbud mod dyrkning af GMO. Argumenterne hos Socialdemokraternes fødevarerordfører, Bjarne Laustsen er blandt andre, at "der er alt for mange usikkerhedsmomenter i GMO-produktion på nuværende tidspunkt."

I Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet, overordnet GMO-skeptisk, og han er meget tilfreds med EU-Kommissionens forslag om at føre beslutningskompetencen tilbage til de enkelte medlemslandende.

I Landbrug og Fødevarer mener direktør Michael Stevns, at EU går den forkerte vej, og at Kommissionen løber fra ansvaret.

- Vi foretrækker helt klart fælles EU-regler, der sikrer samme konkurrencevilkår i alle medlemslande.", slutter Michael Stevns.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater