Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-10   -   Pressemeddelelse

Den voldsomme regn truer høsten

De voldsomme regnskyl, der har hærget Danmark den sidste uges tid, kan ødelægge en del af høsten. Det er dog for tidligt at gå ned i kulkælderen, mener Carl Åge Pedersen fra Videncentret for Landbrug.

Enorme mængder regn har ramt Danmark, netop som landmændene er gået i gang med årets høst. Og det risikerer at ødelægge en stor del af udbyttet:

- Høsten er klar til at komme i hus lige nu. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi kornet er vådt, og jorden er for blød til at maskinerne, siger Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Leif Nielsen, til Urban.

Lektor i planteavl fra Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet, Sven-Erik Jacobsen, peger over for Jydske Vestkysten også på to udfordringer lige nu: For det første lægger planterne sig ned, så de både er svære at tørre og høste. Og for det andet giver regnen mulighed for massiv svampevækst i planterne.

Koldt vand i blodet
Carl Åge Pedersen, som er direktør for planteproduktion hos Videncentret for Landbrug, maner over for Ritzau til besindighed:

- Det er for tidligt at gå ned i kulkælderen. Det ville være rigtig godt med nogle dages tørvejr, og landmændene er selvfølgelig nervøse lige nu, fordi de ved, at deres indtægt for det næste år er på spil. Men på den anden side er det ikke første gang, at store regnmængder har generet høsten.

Til Jydske Vestkysten forklarer Sven-Erik Jacobsen, hvilken del af høsten der er truet:

- Det er især hveden, regnen går ud over. Den mangler nemlig mange steder stadig at blive høstet. Græs, vinterbyg og en del af rapsen er allerede høstet og i hus, og majsen, der skal høstes til efteråret, tager ikke skade af meget regn.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire