Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/08-10   -   Pressemeddelelse

Mistænkelig støtte til kriminalitet

Det ser mistænkeligt ud, at staten giver støtte til aktivistorganisationer, som bryder loven, mener Landbrug & Fødevarer.

Kulturministeriet har i elvte time tilbagetrukket et aktstykke, som uddeler Tips- og Lottomidler til en række organisationer. Det viser sig nemlig, at Anima og foreningens ungdomsorganisation, Dyrenes Alliance, som på fjernsyn har erkendt, at de har medvirket til ulovlig indtræden på pelsdyrfarme, står på listen.

- Når man på landsdækkende tv har indrømmet en ulovlig indtrængen, skal man ikke efterfølgende have bevilget offentlige penge til kameraudstyr, siger Torsten Schack Pedersen fra Venstres folketingsgruppe til Effektivt Landbrug den 21. august.

Han er meget tilfreds med, at kulturministeriet har handlet og trukket aktstykket tilbage.

Statens rolle
I Landbrug & Fødevarer har man også med tilfredshed noteret sig, at sagen bliver undersøgt:

- Vi mener, at det er både fornuftigt og logisk, at Folketinget stopper op og ikke bevilliger yderligere penge til organisationer, som offentligt har taget ansvaret for kriminelle handlinger. Nu må Folketinget afvente, om de klarer frisag i politiets efterforskning. Og i sidste ende må det være domstolene, der afgør, om de to aktivistorganisationer er berettiget til støtte, siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard Richter.

Han mener også, at de to aktivistorganisationer må behandles separat, så de andre organisationer på aktstykket ikke skal vente i flere måneder på Tips- og Lottomidler.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater