Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-10   -   Pressemeddelelse

Økologi til debat

Hvordan fordobles det økologiske areal inden 2020? Og hvordan varetages økologiens interesser bedst over for politikerne? Det giver Landbrug & Fødevarers Økologisektion - blandt en række andre emner - et indblik i dag til et møde i Vildbjerg.

Torsdag den 9. september afholder Landbrug & Fødevarers Økologisektion det første i en række på otte møder, som skal fortælle om økologiens rolle i Landbrug & Fødevarer samt debattere en række højaktuelle økologi-temaer:

- Den politiske målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 afføder en lang række spørgsmål: Hvordan omlægger man overhovedet 18.000 hektar hvert år, som aftalen i Grøn Vækst foreskriver? Sådan noget vil vi gerne bruge vores otte møder til at snakke om, ligesom vi også gerne vil i dialog om fremtidens andre økologiske udfordringer, siger formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie.

Tæt samarbejde om økologien
Møderne er arrangeret af Landbrug & Fødevarer sammen med Videncentret for Landbrug og en række landboforeninger og skal synliggøre vigtigheden af et tæt samarbejde om økologien:

- Vi ønsker at vise den styrke, der ligger i, at rådgivningen er tæt koblet med den politiske interessevaretagelse. Når vi ser på det økologiske arbejde, der udføres i regi af Landbrug & Fødevarer, har vi en stærk platform for økologien. Der er fokus på både den faglige rådgivning via rådgivningscentre og Videnscentret for Landbrug, Økologi, og på den politiske interessevaretagelse via Økologisektionen på Axelborg. Tilsammen udgør vi en stærk treenighed til gavn for økologien, siger Uffe Bie.

De otte møder løber af stablen fra den 9. til den 30. september. Det første møde er i Vildbjerg den 9. september, klokken 19:30 i Vildbjerg Fritidscenter, Stadionvej 3. Mødet er arrangeret i samarbejde med de lokale landboforeninger, Heden & Fjorden, Lemvigegnens Landboforening og Vestjysk Landboforening.

Læs mere om møderne her

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater