Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-10   -   Pressemeddelelse

Brug for biomassehandlingsplan

Der er brug for en national handlingsplan for biomasse, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Concito, der sammen arrangerer temadag om netop biomasse.

Det danske landbrug og den danske energisektor vil indenfor de næste 10-15 år undergå betydelige forandringer. Energisektoren skal bevæge sig ud af sin afhængighed af fossile brændsler og samtidig sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed i et energisystem med mere vindkraft, solceller og højere elforbrug. Men skal vi i Danmark nå målet om det fossilfrie samfund, kommer vi ikke uden om biomasse.

Biomasse vil fortsat være den vigtigste brik i Europas forsyning af vedvarende energi og den vil blive en efterspurgt vare.

- Alle lande vil øge deres andel af vedvarende energi, men det kræver den fornødne vilje til at invesere i grøn energi. Vi kan ikke regne med fortsat at importere en stor del af den biomasse, vi skal bruge i Danmark. I stedet vil det være det mest bæredygtige valg at vende blikket mod den store uudnyttede biomasseressource, vi allerede har, påpeger Landbrug & Fødevarers direktør Claus Søgaard-Richter.

Sammen med Dansk Energi og Concito arrangerer Landbrug & Fødevarer mandag den 13. september en temadag, der har som sit erklærede mål at formulere principperne for en samlet handlingsplan for intelligent og effektiv udnyttelse af biomasse i Danmark. En ny national strategi for biomasse vil være en vigtig brik i skabelsen af det biobaserede samfund, og med en sådan handlingsplan vil Danmark kunne generobre sin førerposition inden for anvendelse af biomasse til bl.a. energi, forventer Claus Søgaard-Richter.

- En handlingsplan skal både tage stilling til forsyningssikkerhed samt hvordan vi når CO2-reduktionsmål og ambitionen om det fossilfrie samfund ved hjælp af danske ressourcer. Det er en stor opgave, men også helt en afgørende forudsætning for at vi kan komme videre, og jeg ser frem til en spændende og konstruktiv debat, siger Claus Søgaard-Richter.

Temadagen finder sted på Axelborg, mandag den 13. september kl. 9-14.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire