Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-10   -   Pressemeddelelse

Madspild koster danskerne 16 milliarder

Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at danskerne årligt smider mad ud for, hvad der svarer til prisen på en halv Øresundsbro.

Danskerne er langt fra gode til at udnytte det mad de køber. Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer anslår, at der årligt smides mad ud for 16 milliarder kr. om året, skriver FoodCulture.dk.

Beløbet er så stort, at det vil kunne finansiere en halv Øresundsbro, men for de enkelte familier er det heller ikke småpenge det drejer sig om.

- Vores beregninger viser, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20 pct. af deres samlede udgifter til mad, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer.

Han mener, at der bør være mere fokus på madspildet, da det ikke er til gavn for nogen.

- Forbrugerne mister penge, ressourcer bliver spildt og miljøet bliver belastet uden grund. Alle taber på det her, fortsætter han.

I en undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer tidligere har foretaget om madspild, svarede forbrugerne at deres madspild ville være mindre, hvis portionspakkerne var mindre.

- Antallet af single-husstande stiger støt, og vi er nu oppe på, at der i 40 pct. af alle de danske husstande kun bor en person. Det betyder, at der er et stigende behov for mindre pakkestørrelser, som er tilpasset den gruppe, siger Klaus Jørgensen.

Også mængderabatterne angives i undersøgelsen som årsag til madspild. Klaus Jørgensen fremhæver, at detailhandlen her har et ansvar. Eksempelvis har Rema 1000 afskaffet mængderabatten. På den måde behøver forbrugerne ikke købe mere end de reelt skal bruge.

Hvis man som forbruger ønsker at reducere sit madspild, er det ikke en uoverkommelig opgave. Ifølge Klaus Jørgensen kræver det blot planlægning og omtanke.

- Madspild opstår som en kombination af dårligt planlagte indkøb og for meget tilberedt mad, der ender i skraldespanden. Men man kan faktisk komme rigtig langt med noget så gammeldags som en indkøbsseddel og en ugentlig madplan, siger han til FoodCulture.dk.

Relevant information

http://www.lf.dk


Pressekontakt


Firma

Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V, Danmark

  3339 4620
  2011 1043

http://www.lf.dk

Modtag nyheder fra Landbrug & Fødevarer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire